Remembering Never - Women And Children Die First

Women And Children Die First

/ North Post Distribution · Udkom

Type:Album
Genrer:Metalcore, Hardcore
Spilletid:49:35
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hurra! Ligesom jeg troede, at det var umuligt at finde et metalcoreband som ikke var begyndt at spille melodisk metalcore, så kommer denne åbenbaring af en metalskive. Siden Killswitch Engage albummet "Alive Or Just Breathing" har markerne hvor den melodiske metalcore blomstrer, simpelthen stået i fuldt flor. Og bevares, meget af det er da bestemt også faldet i undertegnedes smag, men alligevel kan jeg ikke lade være med at fryde mig over denne skive, som virkelig slår fast, at der stadig findes metalcore med nosser.

Der var også flere ting der tegnede godt for "Women And Children Die First" allerede inden det fik en tur i CD-afspilleren. For udover at være udgivet på Ferret Records (som efterhånden må være mit foretrukne label, sammen med Relapse Records), så signalerer det brutale cover, at man her ikke skal spises af med noget semi-mædl. Nej, her er der skam brutal metalcore for alle pengene.

Nu er det jo ikke sådan at Remembering Never har lagt alle melodiske elementer på hylden, for der er da stadig sang og melodiske passager at finde hist og her på "Women And Children Die First", men 90% af tiden er det rå guitarriffs, en brutal og vred frontmand, og en vekslen mellem smadrende trommer og en destruerende tung rytme der kan høres her.

Dette album formår at frembringe de glade træk i ansigtet igen. Dette har givet mig nyt håb om at der stadig findes vrede mænd der gerne vil smadre og spille metalcore på samme tid. Thumbs up herfra til Remembering Never og "Women And Children Die First".