En såkaldt supergruppe med medlemmer fra bl.a. Fates Warning, Engine, Symphony X og Steel Prophet kan jo ikke andet end at hæve ens forventninger til et nærmest ubarmhjertigt niveau. Stilen er allerede beskrevet med et kort kig på førnævnte bands, men imidlertid er "Redemption" kvalitetsmæssigt ikke i samme boldgade som i hvert fald de tre førstnævnte bands. Dette skal primært nok tilskrives at mastermind Nicolas van Dyk, som sangskriver ikke har givet gruppen nok interessant materiale at arbejde med. Eller rettere: Her er skam en del gode ideer oppe og vende, og f.eks. første halvdel af den firdelte åbner "Desperation" fungerer musikalsk ganske godt, men det er alt for sjældent at sangene holdes oppe på det frydefulde niveau, som vi ellers normalt ser disse udmærkede musikere bevæge sig rundt i, i deres respektive fuldtidsbands. Sangene virker simpelthen ikke gennemarbejdede nok. Her må jeg også nævne teksterne, som er deciderede kiksede, specielt førnævnte "Deperation" som er baseret på (eller nærmere refererer) Stephen Kings ganske gode roman af samme titel. Til tider falder dette ganske gode stykke faktisk helt til jorden, hvis man begynder at lytte til ordene. Samtidig får Ray Alders (Fates Warning) vokale gæstevisit heri mig også til at ønske, at han havde sunget større dele af albummet, da hans stemme i mine øjne passer stilen bedre end Rick Mythiasins (ex-Steel Prophet) noget tynde vokal. Endelig kunne det også have klædt albummet med en bedre produktion, end den vi finder her (for øvrigt udført af Alder og bandkollegaen Joey Vera). På trods af alle kritikpunkterne er "Redemption" ikke noget direkte dårligt album (jf. min karaktergivning), men med så mange rutinerede musikere involveret burde det blot have været langt bedre og ikke så mangelfuldt, som slutresultatet vitterligt er.