Jeg var meget skeptisk om Raunchy kunne leve op til de store forventninger, der var forbundet med dem sidste år.

Bandet blev temmelig hypet af label og flere blade, men nu skulle det vise sig om bandet virkelig var til noget eller om de ville tilslutte den lange række af døgnfluer. Men allerede med første nummer, "Join The Scene", var jeg som tryllebundet af den fantastisk flotte og medrivende musik. Sangen er uden tvivl den bedste på pladen og jeg har omtrent hørt den 20 gange om dagen, og stadigvæk er jeg helt ekstatisk hver gang. Musikken er på samme tid hård og fængende, melodisk og fandenivoldsk. De resterende numre er ikke i helt samme format, men jeg vil tro at de efter et par gennemlytninger sidder bedre i ens hørebøffer. Bandet trækker på alskens elementer fra den nutidige metal scene, men inden du skriger Nu-Metal så lad det være sagt at man skal lede med luppen for at finde det. Meget mere er det bands som S.Y.L., Fear Factory, Faith No More og moderne Thrash a'la Machine Head der står bag rattet. En lille smule Industrial ville jeg også mene er smuttet ind i "Watch Out" som minder mig en smule om de gamle helte, Prong. En ting som virkeligt forbløffede mig er de unge Nordjyders musikalske talenter, som bliver demonstreret på en måde der ikke virker anmasende for det tekniske skyld, men skaber et lydbillede der er ligeså farverigt som deres pladecover. Jacob Hansen er igen manden bag pulten og har skabt en organisk lyd der omsvøber det syntetiske i musikken på en måde man ikke skulle tro muligt. Raunchy ville jeg sige er for det nye årti hvad bands som Pretty Maids og D.A.D var for firserne og halvfemserne, hård og melodisk musik af allerhøjeste kaliber. Jeg er mere end spændt på at se hvad staldkolleger og "ærkefjender" Mnemic vil gøre for at toppe den her. "Confusion Bay" er det unge års hidtil bedste danske skive for mig!