Jeg var meget skeptisk om Raunchy kunne leve op til de store forventninger, der var forbundet med dem sidste år.
Bandet blev temmelig hypet af label og flere blade, men nu skulle det vise sig om bandet virkelig var til noget eller om de ville tilslutte den lange række af døgnfluer. Men allerede med første nummer, "Join The Scene", var jeg som tryllebundet af den fantastisk flotte og medrivende musik. Sangen er uden tvivl den bedste på pladen og jeg har omtrent hørt den 20 gange om dagen, og stadigvæk er jeg helt ekstatisk hver gang. Musikken er på samme tid hård og fængende, melodisk og fandenivoldsk. De resterende numre er ikke i helt samme format, men jeg vil tro at de efter et par gennemlytninger sidder bedre i ens hørebøffer. Bandet trækker på alskens elementer fra den nutidige metal scene, men inden du skriger Nu-Metal så lad det være sagt at man skal lede med luppen for at finde det. Meget mere er det bands som S.Y.L., Fear Factory, Faith No More og moderne Thrash a'la Machine Head der står bag rattet. En lille smule Industrial ville jeg også mene er smuttet ind i "Watch Out" som minder mig en smule om de gamle helte, Prong. En ting som virkeligt forbløffede mig er de unge Nordjyders musikalske talenter, som bliver demonstreret på en måde der ikke virker anmasende for det tekniske skyld, men skaber et lydbillede der er ligeså farverigt som deres pladecover. Jacob Hansen er igen manden bag pulten og har skabt en organisk lyd der omsvøber det syntetiske i musikken på en måde man ikke skulle tro muligt. Raunchy ville jeg sige er for det nye årti hvad bands som Pretty Maids og D.A.D var for firserne og halvfemserne, hård og melodisk musik af allerhøjeste kaliber. Jeg er mere end spændt på at se hvad staldkolleger og "ærkefjender" Mnemic vil gøre for at toppe den her. "Confusion Bay" er det unge års hidtil bedste danske skive for mig!
Kommentarer (20)
Sune
Indlæg: 80
ud fra hvad jeg har hørt
ud fra hvad jeg har hørt lyder det da godt. man kan høre 2 sange her: http://www.nuclearblast.de/events/raunchy/index.htm
Villamand
Indlæg: 1
Ud fra hvad jeg har hørt -
Ud fra hvad jeg har hørt - lyder det virkelig af pose - jeg vil noget heller høre the kids of witney high istedet for det her hø
MGS
Indlæg: 180
#2: Nej, nu skal du ikke være
#2: Nej, nu skal du ikke være så ond ved dig selv =)
Sune
Indlæg: 80
hvis du vil udsætte dig selv
hvis du vil udsætte dig selv for sådan en lidelse, så siger jeg bare 'go for it' med et smil.
Headbanger
Indlæg: 10
Sammen med Mnemic's
Sammen med Mnemic's Mechanical Spin Phenomena er det da de fedeste to skiver jeg har hørt i lang tid... Hold da kæft hvor jeg har headbanget meget til de to skiver i lang tid... De fleste har vel prøvet det, at man har headbanget så meget at man ikke længere kan bevæge hovedet i et stykke tid... Det har jeg fandme prøvet meget... Ros til Raunchy, og 100% herfra!!!
MGS
Indlæg: 180
@5: Ja, jeg kender fænomenet
@5: Ja, jeg kender fænomenet alt for godt! Men det er nu hele slidet værd...
Purpur0075
Indlæg: 109
Først nu har jeg fået hørt
Først nu har jeg fået hørt albummet og det er noget af en blandet sag. Jeg er ikke meget for de elektroniske elementer og den halv-poppede lyd, men ellers lyder det ret fedt. Så jeg ved ikke om jeg skal sige at den danske metal-scenes fremtid ser sort eller godt ud.
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Jeg synes det kan være fedt
Jeg synes det kan være fedt nok med elektroniske elementer i musikken, men skiven sucks big time efter min mening, total kedeligt "vi prøver at være seje, så lad os hoppe til musikken" og endnu et dansk Band hvor sangeren ikke kan synge.
tgp88
Fnis. "Jeg er stiv og kan
Fnis. "Jeg er stiv og kan ikke synge så lad os svine endnu et band jeg ikke forstår."
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Fnis." Jeg kan ikke spille
Fnis." Jeg kan ikke spille Guitar, men derfor er jeg alligvel mere sej end alle andre"
Sune
Indlæg: 80
I opfører jer som børn, tag
I opfører jer som børn, tag jer dog lidt sammen, og vis i er voksne mennesker. Hvis det ikke var fordi jeg ved i er voksne, ville jeg tro i stadig gik i børnehave.
tgp88
@#10: Du må forveksle mig med
@#10: Du må forveksle mig med en anden, haha :-)
@#11: Hvis kommentaren var møntet på mig, må du lige tage og slå begrebet sarkasme op i nudansk ordbog... Eller er det måske et ord der kun indgår i voksnes ordforråd? :-)
Bjorn
Tidligere anmelder
Indlæg: 214
i kan begge fanme få en
i kan begge fanme få en røvfuld og komme ind på værelset indtil i kan opføre jer ordentligt :-)
MGS
Indlæg: 180
Ja, og det bliver uden
Ja, og det bliver uden aftensmad...
Bjorn
Tidligere anmelder
Indlæg: 214
Nemlig!!!
Nemlig!!!
Purpur0075
Indlæg: 109
Okay, nu er den hørt
Okay, nu er den hørt ordentlig igennem. Fucking fed skive!
Sune
Indlæg: 80
#16 tidligere var du ellers
#16 tidligere var du ellers ikke så sikker i din sag.
Purpur0075
Indlæg: 109
#17 > Ved jeg godt.. Men en
#17 > Ved jeg godt.. Men en fed skive. Men jeg lugter altså godt!
Purpur0075
Indlæg: 109
#17 > Ved jeg godt.
#17 > Ved jeg godt.
"Velvet Noise" er IMO utrolig dårlig.. Men jeg er endnu ikke blevet træt af "Confusion Bay" endnu!
Purpur0075
Indlæg: 109
Yeeaahh, har lige vundet den
Yeeaahh, har lige vundet den i en konkurrence på DR's hjemmeside :D