Er det nu, det sker?
I løbet af de seneste år har Quantum Solaris udgivet fire singler og spillet en række koncerter – alligevel er det ikke meget, man har hørt til dem. De fem herrer fra Sønderborg har ikke gjort stort væsen af sig, men dét er de klar til at lave om på nu: Debut-ep’en The Power of Greed har nemlig lige ramt gaden.
Din nye leverandør af groovy dødsmetal
Er du til moderne dødsmetal med rigelige mængder groove og et frækt strejf af melodi, er The Power of Greed lige noget for dig; fra første nummer ”Amerikarma” viser den sønderborgensiske kvintet, at de har fuldstændigt styr på, hvordan man skruer et både tungt og fængende metalnummer sammen. Guitarerne skaber et solidt groove, bassen runger på den fede måde, og vokalist Patrick serverer hårde lydlige lussinger. Vokalen er måske nok til den generiske side, men den gør, hvad den skal, og den passer fint ind i Quantum Solaris’ dystre univers. På fremtidige udgivelser kan man håbe, at vokalpræstationen får et nøk op – eller at frontmand Patrick eksperimenterer en smule mere. Forstå mig ret: Vokalen fejler intet; den lyder bare som så mange andre.
Den største styrke på The Power of Greed er uden tvivl krydsningen af dødsmetal og groove – en lyd, bandet i øvrigt har til fælles med odenseanske Crown the Beast. På ”The Storm” låner leadguitaren lidt fra metalcoregenren, men groovet er ikke til at tage fejl af: Nummeret tvinger lytteren i bevægelse. Desuden skaber de store omkvæd en dejlig kontrast til de aggressive vers. Stærk skæring. ”Solar Exterminum” har et rigtig fængende guitarriff, trommer, der placerer sig i det helt rette tempo, og et knusende c-stykke. Nummeret virker på ingen måde skabelonskåret, og det viser, at bandet har masser af gode idéer. På samme vis vidner ”The Power of Greed” om et kapabelt band med mange tricks i ærmet: Vokalist Patrick eksperimenterer nu en smule, og mod slutningen fyrer drengene en lækker guitarsolo af – noget, bandet sagtens kunne dyrke endnu mere.
The Power of Greed er et godt første skridt: Bandet ved, hvordan man konstruerer en god sang, og de sørger for at tilsætte interessante elementer. Den eneste reelle kritik er, at de fire numre lyder temmelig ens, og at ep’en derfor ikke er særlig varieret. Quantum Solaris behøver ikke smide en ballade ind, men jeg savner et nummer, der lige er prikken over i’et og viser, at bandet kan mere end at spille fed groovy dødsmetal – for det er jeg sikker på, at de kan. Jeg venter spændt på næste udgivelse.
