Som en kåd trold i en alt alt for snæver æske popper de 3/5 dele danske Pyramaze frem fra den friske forårsmuld med et yderst positivt overraskende debut album, der på overlegen måde viser at også folk fra Danmark kan bide skeer med det etablerede udland udi kunsten at smede virkningsfuldt power metal. Det havde nok de færreste troet muligt, men ikke desto mindre står "Melancholy Beast" ud som en vaskeægte fuldtræffer indenfor sit felt. Ingen tvivl om at vi herhjemme efterhånden har en lang række dygtige musikere der har deres på det rene når selve stålet skal smedes, men de dygtige vokalister kniber det fortsat med, hvorfor Pyramaze da også har måtte en tur udi det internationale metalcirkus for at finde en passende sanger. Valget faldt på Lance King, der har en fortid i Balance Of Power, og man må sgu sige at drengene har gjort et fornuftigt valg, da Lance virkelig formår at løfte hvert enkelt nummer med en vokal der bare passer som Hans i Grethe albummet igennem. Selve det kompositoriske er der heller intet at klage over, da mainman Michael Kammeyer bestemt har strikket nogle fede og afvekslende skæringer sammen, der både byder på velafbalanceret teknisk snilde og melodi i overflod. Bare lyt til den sublime "Mighty Abyss", hvis du mangler et bevis – men faktisk er der på "Melancholy Beast" ikke et eneste svagt nummer. Det i sig selv er jo ganske imponerende.
Bortset fra vokalen, som er optaget ovre hos Lance King i USA, er alt andet optaget og efterfølgende mikset hos Jacob Hansen, og endnu engang er der tale om en perfekt produktion, hvor de forskellige instrumenter står tydeligt ud. Jonah Weingarten’s keyboard stykker flettes virkningsfuldt ind i lydbilledet uden de frarøver fokus på selve numrene, og den stærke rytme sektion bestående af bassist Niels Kvist og trommeslager Morten G. Sørensen (begge fra Aurora) bidrager ligeledes med en solid portion dynamik og et flow der gør at numrene ruller fedt. Jeg ser derfor ingen grund til ikke at tjekke "Melancholy Beast" ud snarest, hvorfor jeg med tidens vanlige sindsro atter sætter bæstet på til endnu en lytter – med åbne vinduer naturligvis!
Kommentarer (8)
Bjorn
Tidligere anmelder
Indlæg: 214
Sleepy Hollow styrer for fedt
Sleepy Hollow styrer for fedt, et af de fedeste riffs længe
Ole Bach
Indlæg: 236
Det er en skive der skal
Det er en skive der skal checkes.O.B.
Sune
Indlæg: 80
Hvornår udkommer den?
Hvornår udkommer den?
MGS
Indlæg: 180
31. maj i Europa og USA
31. maj i Europa og USA
Sune
Indlæg: 80
Hold kæft en fed plade. Jeg
Hold kæft en fed plade. Jeg modtog den netop idag, med Michael's signatur. Jeg har allerede hørt den flere gange, og hører den nu. Det er simpelthen et mesterværk, det er den bedste plade jeg har hørt i min tid med heavy metal. Godt gået Morten og kompani. Metal verdenen skylder jer fandme en del.
Stay heavy.
MGS
Indlæg: 180
Tak for de store roser -
Tak for de store roser - bedre kan det vist ikke gøres =)
Sune
Indlæg: 80
Jeg glemte helt at sige
Jeg glemte helt at sige tillykke med 'album of the year' prisen. Fuld fortjent efter min mening. Iron maiden, Iced Earth, osv. I kan godt pakke sammen ;-)
Evy
Indlæg: 4
Stadig det bedste inden for
Stadig det bedste inden for dansk Metal!
Ders næste cd kommer i februar. I derude MÅ høre den..... Tjek ders hjemmeside og få en smagsprøve. E.S.