Den tysk-rumænske alliance er tilbage med deres andet album efter den fuldt ud fede "Return In Bloodred" der viste en mægtig blanding af klassisk Heavy blandet med spøjse sing a longs og dystre orgel klange. Lupus Dei følger den røde tråd fra debuten, samtidig med at man har finpudset detaljerne i sangskrivningen og udførelsen. Som studie havde man valgt en kirke af alle steder, hvilket må være den første gang at et Metal band optager i de hellige haller, man kan nu heller ikke forestille sig mange præster være vildt begejstret for at lukke en flok "ukristelige langhårede terrorister" ind i deres kirke. Musikalsk holder man linien med numre som "We Take it From The Living", "Mother Mary Is A Bird Of Prey", "Prayer In The Dark" og "Tiger Of Sabrod" der allesammen kunne have stået på debuten. Desværre skulle man nok have skrottet "In Blood We Trust" der lyder lidt for cheesy for min smag. Men med "Saturday Satan" er man straks i kridthuset hos undertegnede; fede melodier som man sagtens kunne forestille sig hos Iron Maiden og man kan slet ikke stoppe med at synge med på det fede omkvæd. Lagt sammen med sanger Atilla Dorn’s kraftige vokal gør dette til pladens bedste nummer, der omhandler Satan i byen lørdag aften. Atillas stemme er også det der giver mange af sangene det ekstra kick, manden er jo også udlært opera sanger, men hans blanding af disse og de mere gængse Metal vokaler er prikken over i’et. Et mere usædvanlige er den tunge og langsomme "Lupus Dei" der starter med en dyster salmeagtig sang, hvor Atilla rigtigt kan vise hans færdigheder som operasanger, medens musikken langsomt tager til i styrke og kulminerer i den orkestrale afslutning. Powerwolf holder den fantastiske kvalitet fra debuten og det kan da kun blive spændende om bandet kan klatre op i førsteligaen med deres næste plade, jeg trykker alle tomler for dem.