De ligner en krydsning af David Bowie, Mötley Crüe og manga. Og de fem gutter i The Pleasures lyder egentlig også sådan. Hvis Bowie erstattes med en potion HIM og en fingerspids The Cure. Denne blanding giver glamrock anno 2009.

Første track på skiven er en, for genren typisk intro, der bygger stemningen op til det egentlige åbningsnummer "Parade Parade". Vokalen starter med et "Hey beautiful put your make-up on" og det er i den dur, vi fortsætter. På omkvædet høres det desværre lidt for tydeligt, at The Pleasures er fra Hamborg, Tyskland, da "Parade Parade" nærmest udtales "Pa-wait Pa-wait". Tekstuniverset er som glam og sleaze dikterer det; lette rim og småperverse klicheer. Endnu et par eksempler fra The Pleasures tekstunivers kan være fra den melankolske, ja nærmest balladeagtige "October 29": "A hundred lovers in my band, a million more inside my hand". Eller i nummeret Juicy Jacuzzi (hvor Bowie faktisk hyldes): "Let’s turn it up and let’s bring it on and put our ground control to Major Thom". Vokalen er middelmådig og bestemt ikke prangende. I nogle korte segmenter i stort set hvert nummer, forsøges der med noget growl og scream-o inspireret. Og det er faktisk det, der gør nummeret en smule interessant og skarpt. Dog holder The Pleasures sig for det meste til skønsangens dydige vej og krydrer det med et, for mit øre i hvert fald, overforbrug af syntheffekter. The Pleasures sætter ikke nogle nye standarder for glamrocken, men giver mere deres bud på hvordan det kan lyde. Og i sange som "Please Don’t Let The Music Die" og "Skullhammer" gør de det faktisk ganske hæderligt. Her fungerer specielt deres omkvæd og harmonier vokalerne i mellem. Yderligere hyldes de gamle helte fra T-Rex, med en coverversion af klassikeren: "Children Of The Revolution." Men har man tænkt sig, at erhverve sig skiven, er man nok en die hard "The Pleasures" fan, da 11 af numrene er tidligere udgivet, og der derfor i alt kun er 2 nye numre på skiven(introen ikke medregnet). De 2 numre er ovennævnte "Parade Parade" og den små-gakkede, men egentlig efter et par gennemlytninger, hæderlige kærlighedssang "Honeymoon in Venice". Alt i alt en plade en smule under middel, med nogen til middel underholdningsværdi. til en 80’er temafest eller en klassefest i 7b ville den være genial.