Dystopisk larm fra det lokale urinal
Død ved kræft!!!
…vil Dolph, statistisk set, råbe oftere og oftere, mens vi glider ind i vor livs vinter, tilsluttet slanger og respiratorer, hvor de sidste ynkelige livskramper oversprøjter plejepersonalet med fæces og opkast, indtil selvsamme hospitalsmedarbejdere påbegynder den fortiede eutanasi, der langsomt kvæler de sidste livstegn, og man umærkeligt glider over i intetheden…
Future Cancer kan snildt være tænkt som soundtracket til ovenstående, og til en hvis grad med succes. Stilmæssigt hænger vi på et mix af math-grind med lidt afstikkere til crust/industrial, men math-delen fjerner omhyggeligt en mere tilgængelig komposition, hvilket ikke helt glæder undertegnede, men da ensemblet er selvproklameret ”progressivt”, er denne tilgang nok med velberådet hu.
At dømme efter numrenes titler er bandet også multilingvister, da vi favner fra ”Den Moderne Mands Lænke”, over ”Failing the Voight-Kampff Test” til ”Patterns of Repetition” – sidstnævnte er i øvrigt det nærmeste skiven kommer en sjæler.
Find vej i en sø af pis
Sammenlignet med deres fuldlængdedebut (hvis noget med en spilletid kortere end 25 minutter kan kaldes fuldlængde) er Future Cancer federe i produktionen, uden at miste punk-autenciteten – den bibeholdes fint ved de to dages liveindspilning, bandet angiveligt har benyttet.
Skulle enkelte læsere have brug for en mere håndfast sammenligning, hvor upassende en sådan altid er, kommer Piss Vortex i deres udtryk nok tættest på Brutal Truth’s Sounds of The Animal Kingdom (1997) – hvor sidstnævnte giver en lyst til at hoppe ind i sin smadrede 4x4 og køre skolebørn ned med 180 km i timen, giver Future Cancer nok mere inspiration til at køre over for rødt på en stjålen cykel, mens man spytter efter folk i jakkesæt.
Skriften på lokumsvæggen
En malstrøm af pis? Måske ikke helt endnu, men personligt holder jeg meget af at forrette min morgennødtørft i håndvasken og spekulativt observere den gule væske, mens den forsøger at trænge igennem det pubeshår-tilstoppede afløb. Og så kan man jo vente på, det bliver en malstrøm med tiden, takterne er der i hvert fald.
Nydes bedst med:
Første tanke er selvsagt et stort glas toiletrens, men da de nu er progressive, kan et glas rigtig billig fransk rødvin med så’n rædi’ meget garvesyre i, der får hele munden til at snerpe sammen som en døende hønserøv, nok også gøre det.
Kommentarer (1)
Wild Hearted Son
Sjældent ses en så æstetisk
Sjældent ses en så æstetisk velformuleret anmeldelse, som ovenstående fra Danny Petterson. Her er anmeldelsen i sig selv et kunstværk og taler ikke blot til intellektet, men til alle sanser og mentale fakulteter. Effekten er at man anspores til, at gå på opdagelse i kunsten der anmeldes - at passere de døre, der kun åbnes i den personlige interaktion med værket! En sådan anmeldelse kan få selv den mest konforme hipster til frivilligt, at træde ind i en Scene Noir, for at udforske håbløshedens mange ansigter - altsammen i en evig stank af harsk urin!
Meget mere anmeldelse af denne kaliber tak!
ROCK HARD OR GO SOFT \m/