Pilgrim - Misery Wizard

Misery Wizard

· Udkom

Type:Album
Genrer:Doom metal, Doom metal
Spilletid:55.28
Antal numre:6

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 1 stemme.

De amerikanske doomsters i Pilgrim udgav sidste år en kult-EP på kassettebånd (ja, så, kult var den) med titlen "Forsaken Man", hvorpå der var to numre: 'Forsaken Man' og 'Quest'. Denne EP resulterede i prædikatet "tungere end Black Sabbath" på grund af det knusende tunge og stenede tempo.

Nu er Pilgrim så klar med deres debut-album "Misery Wizard", og spørgsmålet er vel, om de formår at beholde ovennævnte prædikat. Og det synes jeg egentligt, de gør.

Med den simple rock instrumentation bestående af vokal, guitar, bas og trommer formår den amerikanske trio at skabe en depressiv og ret stenet stemning ved hjælp af deres tunge musik, der til tider gør brug af meget langsomme tempi (som jo hører sig til i doom metal) - tjek bare numre som 'Misery Wizard', 'Masters of the Sky' og selvfølgelig 'Quest' samt 'Forsaken Man'. Disse numre er så doom metal, som doom metal kan være. De er lange, de er tunge, de er primært langsomme, og der gøres effektiv brug af gentagelse, så man bliver bragt i en uhyggelig stenet trance bare ved at høre på musikken.

En ting, der på en og samme tid er rigtigt fedt ved albummet og måske også en svaghed, fordi det måske kan virke formularisk på nogle, er, at Pilgrim ikke er bange for at have flere minutters instrumentale passager i starten af deres numre, før vokalen går igang (og således bryder de jo med popmusikkens konventioner). Denne metode bruger de i flere af deres numre, og på den måde bliver det en formular, men på den anden side så synes jeg personligt, at de lange tunge instrumentale passager virker rigtigt godt, så jeg har ikke noget problem med det.

Der er da også nogle lidt mere uptempo elementer på skiven, så som 'Adventurer', der er lidt mere af en klassisk metalsang, og så er der en uptempo 70er rock-passage med bluesy guitar solo og det hele i 'Quest', mens 'Astaroth', som stadig er ret tung, har et syret 3/4-drive, der får den til at virke mindre deprimerende end de andre numre på skiven, og der er også nogle lidt episke effekter hist og her i denne sang.

Dette er efter min mening topklasse traditionel doom metal. Der er fokus på minimalisme og tunghed, og der er masser af referencer til 70ernes betonrock. Musikken vil ikke appellere til alle, men, når det kommer til god gammeldags doom metal, hard den alt det, der skal være. Fans af gammel Black Sabbath, Pentagram, Saint Vitus og tidlig Cathedral bør tjekke denne skive ud - Pilgrim er stadig tungere end Black Sabbath.

Kommentarer (3)

Claus Westh Ljørring

Claus Westh Ljørring

Redaktør

Indlæg: 378

Det er fandme tungt og fedt!!

Det er fandme tungt og fedt!! dog er jeg ikke på 100% men 80%... Fed anmeldelse og enig sku... fedt fedt

Claus Westh Ljørring gav Pilgrim - Misery Wizard 8/10.

Time Signature

Time Signature

Tidligere anmelder

Indlæg: 65

Hvis jeg kunne give den 110%

Hvis jeg kunne give den 110% så havde jeg det ;-)

Agent_Egern

Agent_Egern

Tidligere anmelder

Indlæg: 87

Det lyder som noget jeg skal

Det lyder som noget jeg skal have fingre i, det der.