Nihil est monastica er fjerde fuldlængdeudspil fra det brasilianske blackmetal band Patria, hvis historik også byder på en enkelt single udgivelse og et par ep`er. Patria blev dannet i 2008 af sanger Triumphsword og Mantus der, i black metallens ånd, står bagved indspilningen af alle instrumenterne.

Lyden er intens og kompromisløs og spiller på alle de gode og solide aspekter, fra black metallens bedste sider. Der er, hele albummet gennem, stor variation, både på den meget melodiøse side, men også i tempoet. Temposkiftene er ikke lange, og det typiske energiske black metal tempo og statiske trommespil gennemsyrer også lyden, men skiftene til de til tider nærmest rock n`roll inspirerede riffs og langsomme passager skaber en vedholdende lyst til at lytte til albummet. Et element der, efter min mening, godt kunne skeles mere til inden for black metal, der til tider kan drukne lidt i de ensformige riff-salver. Et element på albummet der kunne stilles spørgsmålstegn ved er de indlagte orkestreringer. De udtrykker uden tvivl en mørk, dyster og ængstelig stemning, men skiller sig desværre ikke lige så meget ud fra mængden som resten af lydbilledet.

Den klassiske, bevidst forringede, lyd som Patria har haft på noget af deres forrige materiale, er heldigvis undladt på Nihil est monastica, og den langt mere tilgængelige lyd skaber et meget bedre indtryk af alle de forskellige passager der ligger i lydbilledet. Der bliver skabt grobund for en black- lyd der vil og kan andet end blot udtrykke pinsel og satanisk tilbedelse, men på trods af dette er det det helt klassiske, norske black metal udtryk Patria har på den visuelle side. Både bandbilleder og cover-artwork er en gentagelse af så mange andre, men det er vel også okay, for gentagelser og klichere er jo en stor del af metallens visuelle udtryk, så ingen grund til panik over dette. Patria står tilgengæld bag nogle af de klart bedre videoer inden for black metal, Umbra patri og "Le culte des ombres, la mort arrive" fra 2011 er tydelige eksempler på dette. Sidstnævnte er ren orkestrering, men de er begge af en meget høj visuel kvalitet og skiller sig faktisk ud fra mange andre fra genren.

Patria mestrer black metallens hurtige lyd og har med Nihil est monastica lavet et solidt black metal album der bestemt vil være værd at lytte til, og vil, for folk der normalt ikke er fans af genren, måske kunne være en øjenåbner.

Fra Patrias instrumentale univers Le culte des ombres, la mort arrive

Evoking the Ancient Spirits fra Nihil est Monastica