De tyske core drenge har skruet på alle knapperne og har lavet et album de selv kalder moderne og innovativt
Hvor der er vilje, er der veje
Der er nyt fra Pathways, og her mener jeg tyske Pathways, og ikke det amerikanske metal band af samme navn. Det er det tredje album fra de vrede tyskere og det er et godt eksempel på ordsproget, ”mere vil have mere”, da det hele i den grad virker en kende overproduceret. Det har fået titlen Passout Paradise, og der må de referere til deres producer, som formentligt er gået kold i rusen af at fyre samtlige effekter af, han havde i sit arsenal. Bandet har ikke slået igennem her hjemme, men har turneret flittigt i udlandet. De har blandt andet varmet op for bands som Caliban, Emmure og Attila. Albummet er prydet af adskillige elementer fra melodiske toner til elektroniske effekter.
Jo, sådan har jeg altså fået den før
Der er aldeles intet nyskabende ved dette album, men dermed ikke sagt at det ikke fungerer alligevel. Det tilpasser sig genren og har adskillige fede riffs og hårde breakdowns på tracklisten. Det er også tydeligt at der er sket noget, siden deres sidste udgivelse. Det hele virker mere ægte og hårdt og der er ingen tvivl om, at de virkelig mener det på dette album.
Det er tungt og hårdt og det skriger bare langt væk af cirkelspark og moshpit og det er lige præcis sådan et core album skal lyde. Hårdt og brutalt, men som nævnt før, så er der mange elektroniske elementer lagt på dette album, for måske at give lidt mere kant til det hele. Det giver også til dels en fed effekt, men med de tonstunge riffs, hårde growl, samt den rene vokal ind over, så bliver det alt for meget af det gode i sidste ende. Der sker simpelthen alt for meget og du sidder fuldstændigt smadret tilbage, på grund af alle de sanseindtryk der flyver ind i hovedet på dig. Men piller man det hele lidt fra hinanden og sætter numre som ”The Recovery”, ”Reign Of Justice” og ”Passout Paradise” på for sig selv, så er det rigtig godt. For de ved sgu’ godt hvordan man tæsker instrumenterne. De kan deres kram og det gør det bliver en dejlig oplevelse i sidste ende.
Det kan godt blive vildere!
Passout Paradise er et ganske udmærket album, hvor de bare har prøvet lidt for meget. De kunne godt have sparet nogle timer foran mikserpulten og bare have lavet musikken i dens reneste form, i stedet for at proppe det hele til i effekter og lydklip. Too much. Jeg kan se de her drenge hoppe op og ned i bar eufori over hvor fede de selv synes de lyder, når de tilsætter alle disse effekter. Men ser man bort fra hele den her overdoing, så er det skam et rigtig godt album, men det bliver i parantes kun til 6 kranier til Passout Paradise. Hvis du er til bands som Eskimo Callboy eller Any Given Day, så er Pathways måske lige noget for dig.
