Efter fire succesfulde albums, har de engelske Stoner/Doomere nu gjort status og har samlet alle bandets trademarks på en skive. Det lykkedes dog ikke helt for briterne at lave en slags ultimativ Goblin plade, da nogle af numrene falder igennem kvalitetskontrollen. Man lægger ellers godt ud med den rasende åbner "Some You Win Some You Lose", men allerede i tredje nummer "Black Egg" begynder de første symptomer på metaltræthed at vise sig. Det er især de mere langsomme numre der ikke rigtig fænger en, hvilket jo ikke er så godt for et Doom band. Personligt mangler jeg et super nummer som "The Big Black’ Quincy The Pigboy", et nummer der fanger ens interesse fra første anslag. Det er desuden også et af de mere komplekse albums som bandet har udgivet, sidste nummer "Crown of Locusts" er da også imponerende ti minutter langt. Men i denne genre er det meget få bands der kan gennemføre så ambitiøse projekter, og det lykkes da også kun halvt her. Desværre, for man ved at bandet godt kan gøre det så meget bedre, især hvis man ser på de to forrige albums. Men dermed skal det da være sagt at "Thieving In The House Of God" ikke er ren elendighed, men at det blot ikke er så gennemført som de forrige og derfor kun kan blive til et pænt sekstal.