Min første indskydelse da jeg satte polske ’Non Opus Dei’ på var "God no, ikke endnu et prætentiøst black metal album uden egentligt indhold". De indleder og afslutter deres nyeste album ’Eternal Circle’ med en noget kryptisk barnegråd, der lader til at skulle have en dybere mening, men virker en smule pointeløs når man har hørt albummets i dets helhed. Det virker som om de prøver at påtvinge musikken en stemning der ikke hører til.

Den malplacerede intro bliver dog hurtigt afløst af et imponerende præcist drumblast, der faktisk er konstant, men varieret alle numre igennem. Eternal Circle kører en rimeligt ensporet, men fokuseret stil, og giver indtrykket af at have været et projekt med meget engagerede deltagere. At stilen ikke er videre varieret er i dette tilfælde ikke en hindring, da der bliver leveret en enorm energi i et overraskende melodisk album fra et band der normalt leverer en noget mørkere lyd.

Der lægges en del fokus på det instrumentale. Selvom ’Klimorh’ leverer en udholdende og versatil trash/black stemme glider den til tider lidt i baggrunden til fordel for varierede riffs, i perfekt harmoni med serier af markante og hurtige drumblasts. Man får følelsen af at det her er et album hvor bandet har haft et gennembrud i deres sound.

Det er uden tvivl et album jeg vil anbefale, ikke kun til fans af genren, men alle der er fans af musik med energi og lidenskab lagt i. En ting der desværre er lidt for langt imellem efterhånden.