Det’ en tysker!
Nocturnal Witch opstod i Thüringen, en af de mindste delstater i Tyskland, tilbage i 2010. Deres debut udkom dog først i 2014 og nu er de så ude med deres andet album – den svære toer (for at bruge en fortærsket kliché). De kategoriserer sig selv som værende black/thrash, og deres lyd minder da også om både In the Sign of Evil af Sodom og Endless Pain af Kreator tilsat noget Venom, lidt Morbid Angel, en sjat Slayer og en vognladning Mayhem.
I en tid, hvor black metal er blevet hipt og transformeret qua bands som Deafheaven, MØL og Myrkur, er der sikkert en kælder fyldt med black metal-purister, der har ventet længe på dette album.
Har du set mit keyboard?
A Thousand Pyres varer små 38 minutter, og du får intet mindre end otte sange, trods det mere føles som én. Hvis jeg ikke selv havde læst, at albummet udkom i år, så ville jeg nemt kunne have troet, at det var udkommet for snart 30 år siden – for det lyder nøjagtigt som den tidlige og spæde black metal, der befandt sig i grænselandet mellem England, Tyskland og Norge. Desværre for Nocturnal Witch, så er der bare ikke en mangel på middelmådige, identitetsløse og deciderede ensformige black bands, der prøver at generobre en scene ved at være ”öld skööl” eller ”trve kvlt”.
Deres musik er så formularisk og intetsigende, at det næsten er irriterende. Der er ikke ét riff på hele albummet, som ikke lyder som mindst 47 andre riffs af samme genre, og jungletrommerne samt den ikkeeksisterende basguitar gør, sjovt nok, heller ikke noget godt for A Thousand Pyres.
Ud af de 38 minutter, så er der måske seks af dem, der er spændende eller interessante, dvs. nummeret ”Scorn and Wrath” plus de skøre trommer, der agerer intro på nummeret ”Dark Forces”, men derudover er resten ligeså spændende som DK4 en onsdag formiddag.
Bevares, bandet består også ”kun” af to medlemmer nemlig Tyrant (vokal, bas og guitar) og Baphomet (trommer, keyboard og baggrundsvokal), men der er bedre bands med samme antal eller færre medlemmer derude. Og kære hr.Baphomet, hvis du selv mener det er vigtigt at påpege, at du spiller keyboards, så skulle du måske sørge for, man kunne høre det – ellers kunne du jo ligeså godt have tilføjet triangel, jødeharpe, obo og trækbasun. Og for at føje spot til skade, så er det værd at påpege, at jeg undrer mig over, man har valgt at optage Tyrants vokal på et festivalstoilet eller noget, der har samme mageløse akustik.
Ih tak, bedstemor!
A Thousand Pyres er måske en hyldest til den første bølge af black metal, og tak for det. Men det er en hyldest på niveau med de brune, hjemmestrikkede sokker, som bedstemor forærede dig til jul – med andre ord; en gave, du aldrig bad om, og reelt set en gave du ikke ville have.
Den tyske duo bringer intet nyt til offeralteret, og deres ligbål er mere bare en enkelt stjernekaster, som selv den mindste brise slukker.
