Nihilist - Nihilist

Nihilist

/ Playground Music · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:48:01
Antal numre:14

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Det her er uden tvivl en udgivelse man med god samvittighed kan kalde kult. For alle, der ikke skulle være klar over det, så er Nihilist moderbandet for den gode gamle svenske deathmetal-scene, med den gode gamle "Sunlight-lyd". Det er da også gode gamle navne som David Blomqvist (Dismember), Johnny Hedlund (Unleashed) og de senere Entombed medlemmer L.G Petrov, Uffe Cederlund, Alex Hellid og ikke mindst Nicke Andersson, der gennem tiden spillede i Nihilist. Selv Tiamat sangeren Johan Edlund, var med i bandet i hele 2 dage (- ja, TO!). Har man de gamle Nihilist demoer, "Premature Autopsy" (1988), "Only Shreds Remains" (1988), der iøvrigt blev produceret af Tomas Skogsberg og "Drowned" (1989) har man virkelig et stykke svensk musikhistorie. Har man ikke, kan man jo passende anskaffe sig denne CD. Udover de nævnte demoer finder man de to tracks "Morbid Devourment" og "Face Of Evil" samt et Repulsion covertrack ("Radiation Sickness") og Entombeds første demo "But Life Goes On" fra 1989. Lad nu være med at tro, at lyd og musik er af nyeste skuffe. Det er den ægte gamle demolyd og ægte old-scool deathmetal, som den blev spillet sidst i 80'erne, men det er historisk for dem der fulgte den svenske døds-scene med de første Entombed, Dismember, Unleashed og Grave skiver... For de øvrige er det måske ret så ligegyldigt, og derfor undlader jeg også at give karakter.