Den norsk-svenske metalfejde

Når der snakkes om black metal, vil det nok være Norge, der er det første land, de fleste forbinder med genren. Dette er der som sådan heller ikke noget mærkeligt i, eftersom Norge var epicentret for genrens anden bølge, som banede vejen for mange af de bands, der siden har vist sig at blive nogle af de mest populære blandt nutidens metalfans. Dette betyder dog ikke, at man bør glemme deres broderfolk mod øst. For selvom svenskerne måske ankom en anelse senere til den dystre black-fest, har de op gennem årene vist, at de også sagtens kan skabe mørk og dyster black metal, hvilket de eksempelvis har bevist gennem tiden med navne som Dissection, Marduk og Dark Funeral. Tiden er nu inde for Netherbird til at prøve kræfter med den efterhånden halvgamle genre og til at vise, om de bør nævnes blandt de tidligere omtalte bands, når snakken går på de store navne på den svenske black metal-scene. 

Progressiv, melodisk og nyskabende black metal

Blot at kalde Netherbird for et black metal-band ville ikke helt være 100 pct. fyldestgørende, for de kan i sandhed meget mere end bare det. Bandet formår med Into the Vast Uncharted i høj grad at mixe black metal med det mere melodiske samt med klassiske rockelementer, hvilket særligt fremgår i soloerne. Dette høres f.eks. i den Slash/Buckethead-inspirerede guitarsolo i den desuden ganske udsøgte “Eventide Evangel”. Denne sang er også et pragteksemplar på bandets sangskrivningsevner, da den på lige knap fem minutter tager lytteren på en musikalsk rejse fra pæn og nydelig akustisk guitar over tung og mørk black metal og til sidst ind i den førnævnte meget klassisk rockede guitarsolo og så tilbage til clean fingerspilsguitar. Hertil bør det også nævnes, at bandet formår at skabe et udtryk af sårbarhed og ømhed med den meget stemningsfulde akustiske guitar, hvilket nogle gange er en mangelvare i deres genre. Gennem sangens progressive udvikling viser de altså, at de næsten kan have lige så meget til fælles med deres landsmænd i Opeth, som de har med eksempelvis Dark Funeral.

Lighederne til Opeth er ligeledes til at spore på resten af pladen. Lyt f.eks. til introen til pladens anden sang, ”Harvest the Stars”, hvor samspillet mellem rytmeguitaren og den mere melodiske lead i høj grad kan give associationer til mange af sangene fra Opeths magnum opus, Blackwater Park. Er man til klassisk og mørk black metal, skal man dog heller ikke lede alt for længe gennem albummet for at finde det. Et godt eksempel på dette høres i sangen “Mercury Skies”, der med sit tremolopickede og disharmoniske riff er mere eller mindre alt, hvad man kunne ønske sig på et black metal-album. Dog bør det nævnes, at selv denne sang formår at have noget mere med sig end blot de mest typiske black metal-tendenser. Sangen er i høj grad også meget melodisk, hvilket måske er en nødvendighed for at holde den interessant, da den varer lige knap ni minutter… 

Årets black metal-album?

Med Into the Vast Uncharted formår Netherbird at lave et album, der ikke blot opfylder de krav, man end måtte have til et godt metalalbum, men de viser også at de kan mixe genrer og stilarter på en måde, der er ny og frisk uden at lyde for søgt. Albummets melodiske og progressive tendenser får også musikken til at ramme lytteren på et følelsesmæssigt plan, hvilket ikke altid er tilfældet i en genre, der tit kun accepterer konstante blastbeats og tremolopicking. Albummets eneste alvorlige fejl er manglen på dynamik i mixet. For når musikken nu har så mange facetter, som den har, er det en smule ærgerligt, at dette ikke helt gør sig gældende i samme grad i produktionen. Trods dette ville jeg stadig argumentere for, at Into the Vast Uncharted har gode muligheder for at blive et af årets bedste black-albums, og at det i hvert fald slår fast, at Netherbird hører til blandt eliten af den svenske black metal-scene!