Pasta thrashernes sjette album er blevet en yderst moderne affære. Der er ikke meget tilbage af den kaotiske black thrash fra "Into The Macabre". I stedet minder dette mig mere om bands som The Haunted og de sidste par skiver fra Destruction, især Schmier lyder til at være en meget stor inspiration for sanger Flegias. Albummet åbnes af ingen ringere end Venom frontsvin Cronos, der her låner sin karakteristiske stemme ud på introen. Den derefter følgende "Forever Slave" buldrer derefter i fuld fart, der minder en smule om de førnævnte svenskeres tidlige materiale. "Master of Morphine" derimod bliver indledt af en lækker lille akustisk guitar, faktisk noget af det mest atmosfæriske jeg har hørt fra bandet. Nummeret har desuden det bedste omkvæd på hele pladen og lur mig om ikke italienerne knalder den på sætlisten, ved fremtidige koncerter. På resten af pladen kan bandet dog ikke helt holde kvaliteten af disse to numre, især "Wave" og "Identity Crisis" er nogle mildest talt kedelige numre. Men ellers må man sige, at de efterhånden etablerede italienske thrashere holder stilen fint, især trommeslagere burde give pladen en lytter da trommeslager Peso er blandt de bedste af hans slags i støvlelandet.