Svenske Narnia er klar med deres 7. studiealbum, og dette er det første siden den originale forsanger Christian Liljegren forlod bandet.

Ny frontmand er brasiliansk fødte Germán Pascual. Germán gør det ganske udemærket dog uden på nogen måde at være over gennemsnittet indenfor genren.

Genremæssigt er Narnia blevet betegnet som kristent neoklassisk progressivt power metal.

Jeg vil dog lidt nemmere blot betegne det power metal eller melodisk hard rock. Lytter man til musikken vil man finde ligheder til Stratovarius mid-tempo numre. Jeg kender ikke noget til Narnias foregående materiale, men jeg har ladet mig fortælle at dette album er noget hårdere end det tidligere. Min fornemmelse siger mig derfor at det tidligere må være noget kedeligt, for Narnia på dette album er ikke specielt hårdt, uden dog på nogen måde at være for kedeligt.

Narnia er ganske udemærket, og er har tydeligt arvet de svenske melodiske sange, i stil med Bloodbound og Hammerfall m.fl.

Er man til de svenske glade sange vil man få god fornøjelse ud af Narnia.

Jeg giver albummet 7 kranier, da det som sagt er ganske udemærket. Det mangler dog fortsat noget hårdere sangmateriale og originalitet for at komme højere op på karakterskalaen.