Der er bestemt ikke meget ørkenrock over Myrath. Derimod har vi med et band fra den progressive del af metallen at gøre og tilmed et tunesisk et af slagsen – og jeg må sige at jeg er ret overbevist om at dette er mit første bekendtskab med metal fra Tunesien. Men Myrath viser så sandelig at Tunesien ikke er et metallisk U-land og "Desert Call" er bestemt et af de mere overbevisende progressive albums, jeg er stødt på de seneste år. En af de væsentligste faktorer er den etniske/arabiske inspiration, der kan høres i tonevalget i mange vokal- og guitarmelodier, mens der overordnet også er tale om en præstation leveret med en tilpas tyngde og finesse, til at gøre indtryk.

Essentielt er det dog også at Myrath med sange som "Tempests Of Sorrows", "Ironic Destiny" og “Madness" formår at sætte deres lid til nogle ordentlige vokalhooklines. Desværre går der til tider lige en tand for meget Dream Theater-jam i den for Myrath og selv om denne type lir som oftest er en præmis for den progressive genre, gavner det ikke altid sangen. Alligevel får "Desert Call" en klar anbefaling herfra til fans af den progressive genre.