Mortician er, hvad de selv betegner, som et klassisk heavy band fra Østrig. Bandet blev dannet tilbage i 80’erne, men fik først deres gennembrud uden for Østrigs grænser med No War & More som var et re-release af deres eneste EP No War fra 1987.
Mortician leverer på skiven af samme navn, metal i den klassiske form ala Judas Priest og AC/ DC. Der er masser af guitar, gode rytmer og skinger vokal. En af de ting, som jeg især lagde mærke til på Mortician er det instrumentale. Som beskrevet, er stilen klassisk heavy, og der mangler da heller ikke hverken riffs eller en skinger vokal. Dog synes jeg, at der er er moderne tvist, hvad angår det instrumentale, for lyden er virker meget up-to-date, og selvom der helt klart er referencer til 80’er heavyen, er der også en hvis portion moderne tiltag, måske især hvad angår trommerne, som flere steder har et hårdere udtryk, end hvad der ellers findes inden for genren.
Numrene er bygget op, som det gælder for de fleste inden for genren, med en instrumentel intro, gerne med et par gode riffs før vokalen går i gang. Vokalen er vekslende mellem en ren rock’n’roll lignende lyd, og skinger, skrigende lyd, som man kender fra AC/ DC. Ellers køres der et par riffs af undervejs, men med gode, afvekslende trommer, hvilket er et af de punkter, som jeg vil rose Mortician for. Trommerne har en mere fremskudt plads, end hvad man ellers oplever, hvilket giver et godt flow, og jeg er ret glad for mellem stykkerne, hvor guitaren og trommerne køre sammen i en højere harmoni. Til gengæld er jeg ikke så glad for den vokal, og jeg synes også, den rene vokal mangler noget. Hvad præcist vil jeg ikke gøre mig klog på, men jeg synes, den har pondus nok i forhold til de stykker guitarer og trommer leverer, og det er det instrumentale dele af musikken, som stjæler billedet.
Især trommerne trækker op på skive, som udover gode instrumentale passager, ikke begejstrer denne anmelder det store, for der er sandt og sige, ikke meget nyt at hente på Mortician. Det moderne tvist skal dog også nævnes, for dette giver trods alt Mortician en hvis form for berettigelse. Så 60 % går til Mortician for selvom der er gode elementer, er der ikke så forbandet meget nyt at hente på Mortician, og især vokalen er noget bagefter mestrene indenfor genren.