Denne plade er så Mörk Grynings endelige svanesang og skal ifølge bandet ses som et tak og farvel til deres fans, som her bliver serveret for alt hvad bandets lyd har indeholdt siden deres debut i midthalvfemserne. Skiven indeholder nemlig alle bandets evolutionære skridt, fra den melodiske black fra "Tusen År Har Gåt" til de mere progressive toner fra den forrige skive. Desværre er mange af sangene ikke ligefremt blandt de bedste man har hørt fra bandet, selvom de stadigvæk lægger over standarden, men desværre kun med nød og næppe. Sjovt er det nummer der virker bedst for mig den coole coverversion af den gamle At The Gates sag "Neverwhere", der her blomstrer op til nyt liv. Desuden har man vist hørt en smule for meget til Entombed’s "Left Hand Path", hvilket især er hørbart i mellemdelen til "The Sun", der dog er blandt pladens bedste. Det er da også de numre der holder sig til bandets gamle lyd der klarer sig bedst her, medens at de numre der i den mere progressive boldgade lyder lidt for forcerede. Ikke en helt værdig afslutning på karrieren, men for fans en udmærket gravbuket.