Jeg ved ikke lige hvad fanden der sker her. At starte en skive med en mere end seks minutters (ja, SEKS!) lang intro, er da noget af det mest latterlige jeg længe har lagt øre til. Rent musikalsk bydes der på en underlig form for Fusions/Grind, der godt kan lede tankerne hen på Cynic eller Pestilence's "Spheres", uden at der på nogen måde skal drages paralleller til det kvalitetsmæssige, for lad det bare være sagt med det samme: Mithras stinker værre end de sureste sokker efter dette års Roskildefestival! Det larmer fra ende til anden, og jeg fatter ikke hvad Candlelight har tænkt på da de signede dette britiske to-mands band, for så ringe et band skal man nu alligevel lede længe efter.