Karmageddon er rigtig i gang med re-releases, og Mithotyn er et band der ikke må mangle i nogen vikingesamling. Derfor er det fantastisk at genlytte de gamle vikinge sagaer fra dette Svenske ekstreme vikingeband. For dem der ikke ved det, er Mithotyn forgængerbandet til Falconer. Stefan Weinerhall (guitar) havde allerede dengang sin helt egen stil, hvor han blander folkemusik med lidt Maiden og Jethro Tull og dermed har kreeret en helt unik stil. Man kan til enhver tid høre når dette vidunderbarn svinger en spade. Karsten Larsson på gryder ikke at forglemme, som har fulgt Stefan i tykt og tyndt siden Mithotyn tiden. De to første Falconer plader er blandt min top 5 af bedste plader i 90'erne, så her behøver jeg vel ikke fortælle yderligere om hvad jeg synes om dem. Men lad os gå tilbage i tiden: Mithotyn's tredje plade, og helt klart den bedste efter min smag, da man her absolut kan høre hvor de er på vej, nemlig på vej til at blive Falconer. Det eneste der adskiller "Gathered Around The Oaken Table" fra Falconer's plader er den ekstreme sang, som til tidere er at placere i Black genren. Andre gange er den døds agtig, men selv om sangeren gør det godt, har jeg aldrig syntes han passede til Mithotyn's melodiske guitarlir. Og det var jo også derfor Mithotyn blev opløst - Stefan mente det samme. Men der er så mange tilhængere af den hårde vikingemusik, der mener det modsatte. Til gengæld er de masse korstemmer et kæmpe plus i min bog. Det er lige meget om det er en sang med ultra smæk på (Chariot Of Power), afvekslende med skrige chorus (Lord of Ironhand), eller progressiv og doomy (Guided By History og Well Of Mimir). "Gathered Around The Oaken Table" er og bliver en klassiker.