Ti år senere
For en del læsere af Heavymetal.dk lyder navnene Christian Älvestam og Jani Stefanović formentlig bekendte – det håber jeg da i hvert fald! Älvestam har tidligere slået sine folder i mægtige Scar Symmetry, Stefanović har været en del af blandt andet Renascent, og siden 2006 har de to herrer ført an i dødsmetalbandet Miseration. Og med dét band har de ikke udgivet et album siden Tragedy Has Spoken fra 2012, så det er da med en vis spænding, at jeg dykker ned i duoens nye plade, Black Miracles and Dark Wonders.
Ikke revolutionerende, men solidt
Den store nervøsitet var der nu ingen grund til – for d’herrer Älvestam og Stefanović spiller (stadig) fortrinligt. Med pladen giver de os godt 40 minutters veleksekveret dødsmetal med både melodiske, tekniske og symfoniske indslag, og selvom alle otte numre ikke er helt oppe at ringe, er Black Miracles and Dark Wonders samlet set en rigtig fornuftig udgivelse. Lyt bare til åbningsnummeret ”The Seal of the Eight-Pointed Star”, hvor klassiske dødsmetalelementer på elegant vis fusioneres med tekniske og symfoniske – det er altså godt håndværk.
Vi skal dog en lille smule længere ind i albummet, før vi finder de mest interessante numre, nemlig ”Reign of Fate” og ”Enuma Elish”. Førstnævnte har masser af hitpotentiale i kraft af sit fængende omkvæd, hvor Älvestam ubesværet skifter fra growl til melodisk clean-vokal, men det byder også på lækker instrumentering fra Stefanovićs side. Det gælder fx de aggressive strygere, som skaber en dramatisk stemning. ”Enuma Elish” skiller sig en anelse ud fra de resterende syv numre og er måske i virkeligheden det allermest interessante indslag på hele pladen: Det har en tydelig inspiration fra black metal, der er ingen ren vokal at finde, og Miseration bliver tungere, end de ellers har været. Det klæder bandet at inddrage elementer og stemning fra black metal – og man kan jo håbe, at det er noget, vi kommer til at høre mere til i fremtiden.
Selvom pladen altså har flere højdepunkter, er der desværre også en række skæringer, som aldrig rigtig slår igennem eller formår at gøre sig bemærket. Det gælder eksempelvis den halvkedelige ”Shah” og den ellers vældig interessante ”Kingdoms Turned to Sand”, hvor potentialet slet ikke bliver indfriet: Det langsomme, slæbende tempo og de forskellige vokalstile kunne udnyttes meget mere effektivt, ak.
Mens vi venter på Decapitated
Et par fejlskud og mindre irritationsmomenter skal nu ikke ændre på, at Black Miracles and Dark Wonders er en ganske solid udgivelse fra et ganske solidt band. Er du til velproduceret dødsmetal med plads til både melodiske, tekniske og symfoniske indspark, går du således ikke helt galt i byen med disse herrer. Og savner du mere af det tekniske, ja så kan du jo passende varme op med denne plade, indtil Decapitated nedkommer med Cancer Culture den 27. maj.
