Så er der Meltdown, og det kommer fra Norge.

Remixed og Remastered

Meltdown er et band fra Norge, der modsat mange af deres frænder og landsmænd ikke spiller på kirkeafbrædning og omvendte kors. Her er der derimod budt op til metalcore, hardrock med et strejf af heavy metal og en sanger, der burde være med i et powermetalband. Hermed sagt, at det er en blandet omgang musik, som man går ind til, når dette album stoppes i øregangen.

Bandet har eksisteret siden 2012 og udgav i 2015 Answers, der her i 2016 er re-mixed og re-mastered.

En dårlig kop te

Meltdown består af to sangere, hvor den ene synger growl, og den anden har clean vokal. Her kan der til tider være smæk for skillingen i growlvokalen, men det er dog ikke noget prangende. Nogle gange ligger vokalen dårligt på beatet, hvilket især høres i up-tempo nummeret ”Mariana Trench”. Den rene vokal har også sine gode tidspunkter i numrene, hvor man her lytter til en sanger med en kærlighed for falset og overdramatiske fraseringer. Dette høres især på numre som “Misery” og “The Curse”. Hele dette sjove fænomen med growl og powermetalsang kunne i teorien fungere godt, men det er desværre ikke tilfældet på dette album. Sangene er bygget meget ens op, hvor der i omkvædet som regel er clean vokal, happy powerakkorder og dårlige melodier, der ikke rigtigt fanger mig. Til tider roder numrene lidt for meget, og man har derfor smidt en masse distortion på for at skjule dette. Distortionen har desværre den forkerte effekt, da omkvædene rent kompositionsmæssigt bare er fesne. Musikken er velspillet, men numrene hænger ikke sammen.

Der anvendes oldschool “hey, hey, hey” råb i sangen “Hollow” efterfulgt af et hårdt breakdown, men det hele bliver bare så halvhjertet, at mit hjerte næsten stopper med at slå. På samme måde har jeg det med nummeret “Nightmare”, der trods teksten i omkvædet “please take me away” bliver bakket op af glad og lidt for energisk musik - det fungerer bare ikke.

Eneste lyspunkt må være nummeret “The Curse”, der til dels fungerer - og så alligevel ikke helt. Det har dog et nogenlunde hooket omkvæd, og nummeret er som sådan fint nok.

Here is your Answers

Ved første gennemlytning af dette album fandt jeg det middelmådigt, jo mere det er blevet lyttet til, bliver jeg mere og mere irriteret. Meltdown’s to sangere komplimenterer ikke hinanden særligt godt, og genreblandingen gør det heller ikke bedre. Omkvædene er svage

med de fesne powerakkorder, der slet ikke går i mine nosser. Numrene virker ikke gennemarbejdede, og albummet bliver dermed meget halvhjertet. Musikerne kan spille musik, og nogle elementer fungerer, dog ikke som helhed. Dermed vil jeg citere sidste nummer på pladen “Time of War”, hvor slutordene er “no hope for the future”, hvilket taler for sig selv.