En ny rock-opera tager sine første skridt
Sig hej til Marius Danielsen
Marius Danielsen er en norsk fyr, som undertegnede ikke havde den fjerneste ide om, hvem var, før han fik stukket nordmandens metalopera i hånden, Marius Danielsen's Legend of Valley Doom Part 1. Hr Danielsen spiller for tiden i det melodiske metal band Darkest Sins, men har haft Legend of Valley Doom som sideprojekt i godt og vel 10 år. Nu er dette album, som man roligt kan kalde stjernespækket, på gaden. Selvom rigtig mange ting lykkedes rigtig godt, er der alligevel et par elementer, der falder til jorden.
Guf til en snæver målgruppe
Albummet starter som så mange andre power-metal albums: Et episk stykke musik med orkestret helt i front, der får den heltemodige følelse frem i lytteren. Et trommeslag senere begynder guitaren, og første sang er i fuld gang. Igen minder albummet om så mange andre. Riffet er simpelt, men catchy, der er et vagt keyboard, og trommerne går fuldstændig amok. Undertegnede var solgt på stedet.
Udover de fede riffs og det episke feel sker der dog ikke så meget gennem albummet. Tempoet varierer, fra den rolige ”Haunting My Dreams” til den hurtige ”The Battle of Bargor-Zun”. Denne variation gør albummet interessant at lytte til, men det kommer aldrig helt ud over kanten og lokker lytteren ind i dets univers på samme måde, som eksempelvis Rhapsody of Fires albums gør.
Apropos Rhapsody of Fire, så minder konceptet på Legend of Valley Doom meget om, hvad italienerne lavede på deres første 10 albums. Godt nok brander Marius Danielsen sit album som en metal opera, lidt ligesom Tobias Sammets Avantasia, men lighederne er alligevel mange. Det er også en smule ærgerligt, for det lykkedes slet ikke for Marius Danielsen af få lytteren med ind i den historie, han forsøger at fortælle. Det kunne være fordi, at musikken ofte stjæler showet, men undertegnede savner nu alligevel den episke historie, lytteren var blevet lovet.
Rigtig godt, men er gjort bedre
Marius Danielsen's Legend of Valley Doom Part 1 er skam et godt album. Riffsne og guitarsoloerne er fede, trommerne gør et fænomenalt arbejde, og produktionen er lige i skabet. Man kunne heller ikke forvente andet, når albummets gæstemusikere er i bands som Rhapsody of Fire, Dark Moor og Orden Ogan og tidligere har været i bands som Stratovarius og endda Judas Priest. Når det er sagt, så har mange af dem, der deltager på albummet, lavet mesterværker i deres egne bands, og de højder når Marius Danielsen's Legend of Valley Doom Part 1 desværre ikke. Historien, som albummet forsøger at fortælle, falder lidt til jorden, og selvom albummets musik er skruet rigtig godt sammen, sker der ikke rigtig noget unikt gennem albummet.
Marius Danielsen's Legend of Valley Doom Part 1 kommer ikke her fra uden en anbefaling. Er man en power metal fan, er der tonsvis af guf at hente, måske i form af ens favoritmusiker (for listen er pokkers lang). Dog er målgruppen snæver, og albummet ville sikkert kede dødsmetalfans ihjel i dette liv og det næste.
