"The Lord Of Steel Live" er en stor gave til alle Manowarriors. Vi andre skal dog vente med at finde sværd og skjold frem.
Manowar kan godt lide at det er en lille smule højt.
Hele tre gange er bandet blevet registeret som det mest støjende band i "Guinness Book of Records". Men nu skal det jo ikke blot være larm det hele... I 2008 blev de påny optaget i Guinness. Denne gang fordi de havde spillet den længste koncert. Over 5 timer blev det til på en aften i Bulgarien. For et band der hylder det svulstige og storladne er seneste udspil lidt af en selvmodsigelse. En lille live EP med seks numre fra deres seneste tur rundt i Europa. Det er blevet til optagelser fra koncerterne i Tjekket, Finland, Tyskland, Italien, Rusland og Sverige.
Joey DeMaio har udtalt at "The Lord Of Steel World Tour" var en så fantastik oplevelse, at bandet gerne vi takke de mange fans som så dem, og samtidig give fansene muligheden for at genopleve koncerten. Med så mange lovprisninger i baghovedet fandt jeg derfor vej til YouTube og tyggede mig igennem en to timers koncert fra november måned i Moskva. Her ligner specielt Joey DeMaio og Karl Logan ikke nogen, som syntes at det er "en fantastisk oplevelse". Trætte, stive og alvorstunge står de og gør dét, som de nu engang kan. Derimod er Eric Adams (som altid fristes man til at sige) både en fantastisk frontfigur og en overlegen rock vokal.
Tordenvejr.... Der er torden i himlen og du skal snart døøøø!!!
"Thunder in the Sky" åbner op, og selvom Eric Adams brøler: There's thunder in the sky and soon your gonna die, så klarer jeg den og overlever også dette. Næste nummer er "El Gringo" Ja, den fra filmen af samme navn. Karl og Joe får begge deres plads i dette nummer, som nok er et minut for langt til at kunne holde dampen oppe. "Expendable" er straks mere spændende, også selvom guitarsoloen næsten overdøves af bassen. Igen bliver der fadet op og ned i publikumsbifaldet imellem numrene, og når man først har bemærket det bliver det for alvor et irritationsmoment. "The Lord of Steel" tager over, og det er jævnt kedeligt og plaget af gentagelser. Eric Adams mener, at det er "Fucking Great". Jeg skulle måske have været der. Der fades igen i publikumsklapsalver - nu er det næsten tragikomisk. "Hail, Kill and Die" viser hvad Manowar er bedst til. En liveklassiker hvor publikum tydeligvis har en fest. Der fades på ny i klapsalverne og "Manowarriors" lukker og slukker for en aften sammen med sværd, stål og dengang en bøsse var et gevær. Underlig uforløst sidder jeg tilbage og har på sin vis fået nok af Manowar. Men er samtidig klar over, at en liveoptagelse kun er en sølle erstatning for en rigtig koncert med metalkongerne – ja, ifølge dem selv, altså.
Tekster
Manowar bliver aldrig en kandidat til en litteraturpris, og af alle fordomme om metal må Manowar påtage sig skylden for en pæn del:
"Never gonna change our style Gonna play tonight for quite a while In heavy metal we believe If you don't like it's time to leave"
"Sons of thunder More than just a band Kings of metal Loudest in the land"
Cover
Coveret til The Lord of Steel Live er muligvis en kandidat til årets værste. En rodet omgang clip-art leder tankerne hen på hvad man kan møde i en provinsiel lokalaviser. Smag er som bekendt forskellige og design er en svær størrelse af bedømme. Men det tangerer falsk varebetegnelse at Dannebrog findes på forsiden, uden at livealbummet indeholder en eneste optagelse fra netop Danmark.
Konklusion
Man skulle nok have været der… Men når det er sagt. Dette album er fra cover til produktion en sørgelig erstatning for en livekoncert.
Albummet er for kort til at gengive koncerten, men samtidig så langt at jeg bliver irriteret over et halvdårligt mix og at der konsekvent skrues der ned og op i publikumsstøjen imellem numrene.
Ingen officiel video er tilgængelig
