En mandag morgen i Jylland
Livet er gråt, skjorten er krøllet, og dagen er allerede et kaotisk orkester af irritation. Din bedre halvdel tog sig god tid under bruseren, så du måtte skynde dig ud ad døren uden tid til at få skjorten strøget – der i øvrigt snart skal spille en hovedrolle i en slags tragisk komedie. Du svinger ind forbi tanken for en hurtig kop brændstof, en bagel og en kop kaffe. Men selvfølgelig som skæbnen vil det, bliver du torpederet af en karlsmart i døråbningen, og din 45-kroners dyrebare kaffe sejler ud over skjorten, mens din bagel tager et frit fald mod fliserne. Efter en hurtig genopfyldning dropper du maden, springer ind i bilen og…. Glemmer at du efterlod den i første gear. Kaffen eksploderer på ny ud over instrumentbrættet, og dagen er officielt forvandlet til en lorte-dag, hvor du allerede overvejer, om du blot skal overgive dig til verdens endeløse tomgang. Men netop, som du er på grænsen til at opgive alt håb, tænder du radioen – og der uden varsel, vælter en bølge af dansk hardcore ud af radioen, så kraftig, at det føles som et frontalangreb mod dit hjerte. Du er kickstartet og i gang på ny. Og velkommen til anmeldelsen af Lifesicks fjerde udgivelse, Loved by None, Hated by All.
Hardcore-Henrik fra Haderslev bliver også godt tilfreds
Lifesick har ikke ligefrem gjort det nemt for sig selv med deres sidste to udgivelser. Swept in Black var en ond skive, og Misanthropy hævede muligvis barren endnu højere. Den konstante kvalitet ville skræmme selv de mest hærdede bands, men med Loved By None, Hated by All træder danskerne ind og giver fanden i forventningerne. Fra første sekund af ”Death Wish” bliver man tævet af aggression og bidsk attitude, der ikke er til forhandling – her er ingen overflødige krøller og dybe forklaringer. Der er derimod autentisk vrede. Lifesick lyder som… ja Lifesick. Med kun 33 minutter til at male alt sort, behøver de heller ikke mere til at cementere deres stil på ny. Musikken raser afsted med thrash-elementer, breakdowns og knogleknusende riffs, der garanterer, at dit næste transportmiddel enten bliver en kørestol eller en firehjulet scooter. Bag alt dette står Jeppe Løwes diktatoriske trommer i centrum og dundrer afsted som en krigstromme i den ellevte time. Det gør de også på pladens bedste nummer, titelnummeret ”Loved by None”, som indeholder mere energi end tre flasker technobajere, som de unge kalder det. Der er sgu ikke så meget pis her. Ballader er for de svage, og Lifesick er her sgu ikke for at stå og hyle i hjørnet. De er her for at hive dig ud af enhver form for hverdagens apati.
Men det er ikke blot en ét-note-skive. Efter kort tid når albummet til ”Hollow Treats”, der overrasker med en akustisk guitar afslutning, som kommer på det helt rigtige tidspunkt. En sjælden pause i et ellers nådesløst lydunivers. For Lifesick er ikke begrænset til hardcore – de mestrer også adskillige andre genrer såsom metalcore, grind, punk og death metal. Simon Shoshans vokal emmer stadig af dybde, og han leverer som forventet. Men her træder samtidig albummets akilleshæl nemlig frem. Det er meget velkendt, rigtig meget. Udover at produktionen er en tand skarpere end før, så gør Lifesick ikke noget chokerende overraskende. Det skulle lige være at inkludere albumlukkeren ”Straight Jacket”, som desværre bliver lidt af en instrumental-ørkenvandring og for sløv. Den kunne godt være streget. Selvom kvintetten har så gennemførte mosh-kompetencer, som de har, og laver uundgåeligt kaos på de danske hardcore-scener, så mangler jeg altså den sidste snert af overraskelse på Loved by None, Hated by All for at kunne give en topkarakter. Men godt er det sgu!
Til helvede med det hele
Lifesick forsætter i vanlig dur med et rent frontalangreb af en udgivelse. Groovy hardcore, tonstunge breakdowns og mesterligt trommearbejde dikterer musikken – samtidig med at de giver en solid fuckfinger til usikkerhed, falske smil og tusinde andre ting, som der er i vejen med vores verden. Hvis du er fan af de tidligere udgivelser, kan du godt slikke dig om munden, for Lifesick tager de samme slagkraftige virkemidler i brug, og det fungerer. Jeg kan ikke garantere, at du ikke stadigvæk er livstræt efter 33 minutter sammen med Lifesick. Men jeg kan garantere, at du vil nyde selskabet imens.
