Rund rock, der mangler kant
Straight outta Jylland
Det jyske firemandsprojekt LET har allerede to EP’er på samvittigheden, og nu er de klar til at lægge landet ned med deres nye udspil, Musikalsk Malpraksis. Hele herligheden er produceret i et hjemmestudie, og det er d’herrer generelt sluppet meget godt fra! Dog må det pointeres, at EP’en til tider tangerer – og bliver – overproduktion, og at den rene vokal ofte er aaalt for pæn og poleret.
Musikalsk middelklasse
Den bløde produktion står i skærende kontrast til den lyriske side, hvor mørke tekster og triste historier udfoldes. Både løgne, selvmord og samfundsproblemer bringes på banen, og det fungerer ganske godt; teksterne har en vis dybde og undgår at falde i alt for mange klichéfælder. Karakteristisk for LET synges der på dansk, men om det er en fordel, kan diskuteres. Det danske sprog har bestemt sine kvaliteter: Man kan skille sig ud, skabe sin egen musikalske identitet og være helt fortrolig med sproget som udtryksmiddel – det er jo for fa’en vores kære modersmål. Alligevel lykkes det aldrig helt for LET. Leveringen mangler kraft, og de danske tekster medfører et uheldigt komisk islæt. Det bliver en tand for fjollet og meget svært at tage alvorligt.
Ballet åbnes halvsløjt med nummeret ”Døde Øjne”, der forekommer ganske ubalanceret. Trommerne banker af sted, og der lægges op til en røvfuld gedigent metal. Dette får vi dog ikke; i stedet serveres en gang middelmådig rock med en meget overproduceret vokal. Markant bedre går det på anden skæring, ”Østvendte Kyster”, der er tungere, bedre balanceret og mere fokuseret. Det er et hæderligt metalnummer med masser af dobbeltpedal og en vredere semi-growl-vokal. På ”Sorte Dage” bliver det desværre sløvt igen. Patosniveauet skrues i vejret, og de små-symfoniske effekter inviteres indenfor. Stedvis fungerer det ok, men som helhed bliver det for meget lir og for lidt substans. Sidst på skiven finder vi ”Satans Nervevrag”, der er et hårdtslående nummer med masser af energi – og et mærkeligt breakbeat-stykke, hvis eksistensberettigelse jeg ikke helt forstår. Ikke desto mindre lukker skæringen ep’en ganske pænt.
Alt i alt er Musikalsk Malpraksis et fint udspil fra et band, der – respekt for det – klarer ærterne selv i hjemmestudiet. Desværre er det kun hvert andet nummer på skiven, der brænder igennem. Næste gang må det gerne være mere råt og ægte – I har jo vreden, nu mangler I bare at vise den!
