Det er ti år siden jeg sidst har hørt noget fra de melankolske svenskere, det var med den excellente "A Crimson Cosmos" hvor det fede "Devils Diner" stammer fra. Men der er dog ikke sket det helt store i bandets lydunivers, det skulle da lige være at man har et mere modent og professionelt islæt nu om stunder. Men det afholder heldigvis ikke bandet fra stadig at skrive rigtig god og melankolsk Gothic Metal, som ikke kun henvender sig til tynde og blege teenagere med alt for meget sort makeup. Dette skyldes at Lake of Tears har et meget mere rocket udtryk blandet op med en smule Doom og Psychedelia, men disse ord er dog heller ikke fuldt ud betegnende for bandets særegne lyd. En ting man dog bemærker på "Moons and Mushrooms" er, at Daniel Brennare’s stemme er blevet en del bedre. Til tider minder han endda om en depressiv Jacob Binzer (D.A.D.) hvis man skulle drage paralleller. De numre der stikker mest ud på pladen er den energiske åbner "Last Purple Sky", "Island Earth" med dens poppede rytmer og "Children of the Grey" der mærkeligt nok minder om gammel Black Sabbath. Desuden har der i nummeret "You Better Breathe" sneget sig en smule Depeche Mode ind, hvilket kunne være en god idé at udgive som single. "Like a Leaf" er derimod en rigtig tåreperser med dens melankolske tremolo guitar og Brennare’s sørgmodige sang der her viser sig fra dens mest modne side. Alt i alt en rigtig fed skive at sætte på anlægget, på en trist og regnfuld dag, hvilket man jo har glimrende muligheder for med det danske sommervejr.