Gothic Rock'n'Sad music er en af de betegnelser man med god samvittighed kan bruge om Lacrimas Profundere's musikalske univers. I hvert fald bevæger vi os inden for rammerne af diverse Gothic bands a'la Sentenced, Katatonia, Paradise Lost og til tider Billy Idol. Sangmæssigt er vi på en helt anden boldgade. Her bevæger vi os nærmere i fodsporene på sangere som forsangeren fra Thindersticks, lidt Steen jørgensen (Sort Sol), samt My Dying Bride, hvilket i og for sig er en ret fed konstellation. De fedest skæringer på "Ave End" er "Ave End", "Sarah Lou", "Amber Lou" og "Testified", som er rene ørebaskere. Især "Testified" skærer sig hele vejen ind i mit musikalske hjerte, hvilket nok skyldes den overdrevne Glen Danzig attitude som Christopher ligger for dagen. Alt i alt en fed skive, som ikke er særlig original og som på sigt bliver lidt for monoton, men som på trods fanger én med sin søde melankolske muzak.