Så er de italienske melodic-prog. helte atter tilbage, efter man ikke har hørt fra dem i flere år. Jeg må da også sige at jeg var slemt skuffet over deres forrige "Sons of Thunder" som længe ikke havde de klassiske "hook-lines" som kendetegner Labyrinth's musik. Jeg synes stadig "Return to Heaven Denied" fra 1998 er deres bedste album, og faktisk en klassiker i min verden, som jeg tit lytter til endnu. Deres nye, bare kaldt "Labyrinth", kunne man frygte en ny begyndelse, men nej de er tilbage med deres catchy melodier fra tiden omkring "Return...". Pladen holder ikke hele vejen igennem, men der er rigtig mange lækre melodiske ting på pladen, især åbningsnummeret "The Prophet", "Neverending Rest" og den lidt stille "When I Will Fly Away" (som endda er temmelig gothic agtig) er noget jeg falder i svimer over. Labyrinth er stadig det bedste italienske band sammen med Rhapsody. Velkommen tilbage Labyrinth, forhåbentlig får vi jer at se til Wacken næste år.