Timo Kotipelto er en mand der på ingen måde ligger på den lade side, da han udover at være frontmand i Stratovarius (med hvem han efterhånden har udgivet et utal at albums siden 1994), også har haft godt gang i en solo karriere siden 2001, hvor han udsendte debuten "Waiting For The Dawn". Et par år senere udkom "Coldness", og nu er han altså på banen med sit seneste soloalbum, "Serenity". Stilen er primært melodisk let metal, hvor der for det meste arbejdes ud fra velkendte skabeloner. Maskinen kører som smurt på automatpilot, men jeg savner noget kant der bider sig fast. Numrene har en tendens til at lulle sig selv ind i letkøbte melodier, og efterlader mig blot med indtrykket af, at det er sgu da ok fremført. Men sætte spor gør det ikke rigtigt, og efter de tre første gennemlytninger er det så som så hvor meget der fik sat sig fast, udover selve titelnummeret. Når man kreerer så åbenlyse nemme melodier, må målet vel også være at ramme lytteren med en sand ørebasker fra tid til anden. Dette sker desværre ikke. Dog vil jeg sige at samtlige musikere kan deres kram, produktionen er klar og Timo kan sgu synge – ingen tvivl derom – jeg mangler bare noget mere udsving og vovemod i musikken.