Kloge Korpiklaani

Modsat andre folk-metal bands startede finske Korpiklaani med at spille folkemusik og tilføjede elguitaren senere. Den beslutning er fans overalt glade for, og siden debuten i 2003 har deres succes bevist at de tog en klog beslutning. Deres nyeste album Noita er endnu et vellykket resultat af Korpiklaanis beslutsomhed i deres tidligste år

Finske herligheder

Albummet starter fast ud med ”Hey! Hey! Hey!” på nummeret ”Viinamäen Mies” efterfulgt af et fedt riff og en velplaceret violin. Nummeret har et rigtig godt tempo og slutter af med en harmonika/violinsolo. Næste nummer er mere solidt, men har også et højt tempo, og en lige så god integrering af harmonika og violin.

De lidt mere stille numre er selvfølgelig også til stede, blandt andet i form af ”Lempo” og ”Minä Näin Vedessä Neidon”. De kan godt blive lidt tunge i optrækket, men formår dog alligevel at være smukke og have et strejf af Korpiklaanis trademark-charme.

Disse langsomme numre lever dog i den lange skygge, i modsætning til numrene der sprudler af charme og energi. Heldigvis er der flest af den sidste slags på albummet, og det placerer Noita i den gode ende af Korpiklaanis diskografi. Albummet bliver aldrig ensformigt, men holder adrenalinen oppe og præsterer et solidt guitararbejde og et fantastisk samarbejde mellem violin og harmonika.

De bedste bidder af Korpiklaanis musiske arsenal

Noita er et charmerende og ja, ligefrem sexet folk-metal album. Guitaren er lækker, og violinen flirter nærmest med lytteren. Albummet har alt det gode fra Koripklaanis arsenal af interessante musiske indtryk - og lidt til.
Selvom Lempo er en af albummets langsomme sange er den et godt eksempel på variationen som kendetegner albummet.