"Undressed Momento" fra italienske Klimt 1918 kan på mange måder ses som en musikalsk videreudvikling af tidligere Katatonia plader som "Discourage Ones" og "Tonights Decision" samt den evig tilbagevendende kompositoriske spillestil som vi kender den fra The Cure. Især de akustiske vers som vi kender dem fra plader som "Wish" og "Disintegration" spores for vildt til tider. Den akustiske start på skæringen "We Don't Need No Music" kunne ligefrem vare revet ud af "Fascination Street", hvorimod at selve omkvædet kunne minde en om noget fra "Tonights Decision". Generelt så spores der dyb musikalsk inspiration fra ovennævnte bands, men til tider så overraskes man alligevel. Det er sgu som om selv det afdøde danske Goth rock band P.O.V. lurer i baggrunden. Denne sammenligning skyldes nok de 80'er agtige synth pop passager, den levende dobbeltpedal samt power distortionen i omkvædende. En anden grund kunne også være produktionen? De enkelte musikere fremstår i hvert fald homogene og især guitaristernes musikalske benarbejde er fænomenalt. Sangeren er monoton som han efter bogen jo skal være og selv hans italienske/engelske accent virker ikke så dræbende som man skulle tro. Trommeslagerens dobbeltpedal giver musikken det ekstra puf som man engang imellem godt kan trænge til og basspillet, ja det er jo basspil :-) Generelt så indeholder "Undressed Momento" en del mid tempo numre, som generelt er favnet af den melankoli, skønhed og desperation som vi kender den fra ovennævnte bands. Især numrene "We Don't Need No Music", "Undressed Momento" og "Nail Watercolour" hører blandt denne respektive elite. Derudover har de italienske drenge også tilsnusket sig et enkelt uptempo nummer, som viser både bandets musikalske alsidighed og flair for detaljer. Alt i alt en fænomenal plade som hver gang man lytter til den vokser og vokser. Så såfremt at man er kørt lidt af sporet med hensyn til ovennævnte bands og står og mangler en fed Goth rock CD til samlingen, ja så må Klimt 1918 fornuftigt nok være det næste valg.