Det var lige godt satans... at jeg først nu har fået øjnene op for Kamelot's enorme talent er mig sgu godt nok noget af en gåde. "The Black Halo" er intet mindre end et fantastisk album – uhyrligt tæt på det perfekte. Her er tale om et spændene og episk værk som tåler og fortjener utallige gennemlytninger da det bare vokser sig større og stærkere hen af vejen. Det er simpelthen spækket med små lækre detaljer og produktionen er både fyldig og eventyrlig – der er sgu ikke sparet på noget her. Bandet har i Roy Khan en karismatisk sanger der virkelig sætter skub i sagerne med en fed røst og en sjælden hørt indlevelse. Så hvis jeg endelig skal brokke mig over noget her, så er det at jeg godt kunne ha' brugt lidt mere aggressivitet, da hans stemme helt klart kunne bære det. Det er småtings afdelingen, men når man nu er ude med de store rosende ord, er det også okay at fluekneppe lidt. Kamelot er et band der ikke sparer på facetterne i deres udtryksform, og det gør det dejligt svært at kategorisere dem entydigt. Storslået metal med sans for det delikate, nuancerede og en god røvfuld fabelagtige melodier. Med en spilletid på knapt en time er det imponerende, at bandet formår at holde lytteren fanget hele vejen, men med "Black Halo" har Kamelot bestået opgaven til fulde. Trods det tekniske niveau der lægges for dagen mister de aldrig grebet om den gode melodi og det fede flow. Og det er lige fra åbneren "March Of Miphisto" til den smukke og tungt rullende "The Hauting" og videre til den storslået "Abandoned" – men i virkeligheden er der ingen grund til at fremhæve nogle bestemte numre, da hele herligheden fortjener et utal af lyt. Metal som både er fængende, pompøst og alsidigt. Ud og køb, siger jeg bare!