Vi kender vel alle sammen de her folk, som er med til alt de overhovedet kan komme i nærheden af. Jorn er en af disse, bare inden for metalverdenen.
Han har været med i en hel del bands, han har samarbejdet med en masse kunstnere, og han har været med til at udgive et utal af albums, heriblandt hans egne. Det har dog båret frugt, og gjort ham succesfuld. Han udgav sit første soloalbum i 2000, og det er blevet til en del siden da. Det nyeste hedder Bring Heavy Rock To The Land, og det er en ganske positiv overraskelse.
Albummet starter stille ud på "My Road", med træk af det ærketypiske stille nummer på en metalplade. Efter et stykke tid kommer Jorns stemme. Jeg fik helt kuldegysninger, da jeg hørte den første gang. Det er en ikke for ren, men kraftfuld mandestemme med en perfekt kant, en sleben diamant så at sige. På "My Road" demonstrerer han virkelig sin stemme, og hans evne som vokalist kommer til sit fulde. På andet nummer, som hedder "Bring Heavy Rock To The Land" begynder guitaren så, med et simpelt, men smukt riff. Sangen er mid-tempo, og det er resten af albummet også. Det gør det bestemt ikke være. Musikken ligger i et tempo, der gør den rigtig headbanging-venlig. I samme sang er der også en guitarsolo, som er super fed. Den er hurtig uden at løbe fra resten af musikken, og man får den der "wow"-følelse, selvom han ikke spiller så kompliceret igen. Dette er også gældende for resten af albummets guitarsoloer, men tempoet og kompleksiteten varierer. Trommerne kunne dog godt være lidt mere spændende. De spiller i lavt tempo, uden så meget variation, og lyder som noget man har hørt hør. Det samme gør bassen, men man kan rent faktisk høre den. Lyrikken handler mest af alt om hans Heavy Rock, som han skal spille for alle som en anden discipel. Det kunne man godt tro blev kedeligt, men med Jorns evner inden for sangskrivning eliminerer han faktisk den del. Man forstår godt Jorns success når man hører Bring Heavy Rock To The Land. Det er et album, ikke med så meget fart, men med talent fra hele bandet, specielt Jorn selv på sang og sangskrivning. Desuden får man den Heavy Rock som man bliver lovet, så man kan sige at han formår at bringe Heavy Rock til landet. Albummet er i et tempo og en lyd hvor alle kan være med.
Bring Heavy Rock To The Land er også singlen fra albummet, hvilket efter min mening er forståeligt.