Med en fortid som frontmand i først og fremmest Love/Hate, og siden hen som hyret afløser til L.A. Guns og Ratt er der ingen tvivl om, at Jizzy Pearl har fået lært sin del om flabede rock attituder. Det er jo alt sammen meget godt, til gengæld er det bestemt ikke alt på dette album der fungerer lige godt, og den indledende "Hit And Miss" er direkte dum og flad at høre på. Først på den pudsige "Look At You Now" lysner det en smule, men efterfølgende byder albummet faktisk på en håndfuld gode skæringer, som eksempelvis "Long Time", "Little Dancer", "Good Girl" og den blusy "Only Wait So Long". Til gengæld kan jeg ikke finde ud af om klicheerne tager overhånd på "How'd I Get So Lonely", med de meget typiske amerikanske "jeg-sidder-her-helt-alene og-tænker-dybt-over-tingene". Det gør de nok, men melodien holder ok – selvom den synes hørt før. Jizzy har selv stået for produktionen, men han har desværre ikke rigtig formået at frembringe en lyd der for alvor skubber sangene ud af kasserne. Men i det store hele er der dog tale om et godkendt rockalbum.