Iron Maiden spiller koncert i Royal Arena, København S .
Iron Maiden - The History Of Iron Maiden - Part 1: The Early Days

The History Of Iron Maiden - Part 1: The Early Days

/ EMI · Udkom

Type:DVD
Genrer:Heavy Metal, NWoBHM
Spilletid:315:00
Antal numre:0

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

At skulle dokumentere et bands karriere med en sådan stor indflydelse vil aldrig kunne lykkes med en almindelig DVD. Derfor var det med stor glæde, at jeg så at bandet havde valgt at dele hele karrieren op på flere DVD’er. Denne første del dækker perioden 1975 – 1983, hvilket jo var bandets læreår på vejen til international stjernestatus. Man lægger stor vægt på at skænke hver enkelt æra i bandets datidige karriere lige meget plads, hvilket ikke altid er sådan med banddokumentationer.

Første skive er sammensat af tre live videoer fra tiden 1981 – 1983, hvilket var tiden med mange lineup skift og store fremskridt i det musikalske. Første koncert stammer fra den tidligere udgivne VHS, "Live At The Rainbow", som er den eneste video udgivelse med sanger Paul DiAnno der indspillede de to første skiver. Musikken er her mere rå og til dels med små punkede tiltag, hvilket bandet aldrig selv har kunnet se. Sangene er en god blanding af de to første skiver selvom hovedvægten ligger på debuten, da man endnu ikke havde udgivet "Killers" endnu. Sange som "Wrathchild", "Phantom Of The Opera" og bandets egen hymne, "Iron Maiden" er stadig del af bandets livesæt, derfor er det ekstra fedt at man med denne video har sange som "Transylvania", "Remember Tomorrow" og "Killers", hvilket er nogle af bandets bedste sange fra denne periode. Desuden er det tydeligt at se, at Paul DiAnno var en meget forskellig forsanger fra Bruce, da hans perfomance ikke var så energisk men med en mere folkelig udstråling. Næste koncert markerer Bruce Dickinson's indtog i bandet og bandets alltime klassiker, "The Number Of The Beast", som den dag i dag stadig er iblandt et af de vigtigste Heavy Metal albums. Koncerten er hvad der er tilbage af endnu en koncertvideo der desværre aldrig så dagens lys på grund af bøvl med lyssætningen. Desuden vil nogle sikkert genkende koncerten fra det tidligere udgivne bokssæt, "Eddies Archive", hvor koncerten var med på CD. Den store forskel fra "Live At The Rainbow" er uden tvivl Bruce's umenneskelige energi og hans suveræne stemme. Især mandens præstation på "Hallowed Be Thy Name" fra denne koncert retfærdiggør hans status som metal legende. Desuden er denne koncert en af de bedste i bandets karriere. Man spiller som om det gjaldt liv og lemmer. Hoveddelen af sangene stemmer selvfølgelig fra det dengang heller ikke udkomne NOTB, med sange som "The Prisoner", "22 Accacia Avenue", "Children Of The Damned", som er favoritter hos mange Maiden fans. Guldkronen på denne koncert er dog at man spiller B siden fra "Run To The Hills" singlen "Total Eclipse", som nok må være verdens bedste B side. Sangen kom heller ikke med på pladen på grund af pladsmangel, men bandet har siden fortrudt at de ikke erstattede "Ganglang" med den. Skivens sidste del udgøres af en TV optagelse fra "Piece Of Mind" turneen i 1983, hvor trommestolen var okkuperet af den fladnæsede Nicko McBrain. Denne koncert indeholder numre som "The Trooper", "Flight Of Icarus" og "Revelations" og viser den vej bandet ville tage de næste mange år med deres blanding af hurtige gallop rytmer og massevis af harmonerende guitarer.

Skive nummer to er der hvor den dokumentariske del virkeligt kommer til sin ret. Man får serveret en banddokumentar på halvanden time der dækker førnævnte periode. Hvilken kæmpe umage man har gjort sig med at sammensætte denne del går op for en når man ser alle de mennesker der er blevet interviewet til den. Man får her folk at se og høre, lige fra bandets allerførste år. Især den enorme hær af guitarister man har haft i den periode. Hovedvægten bliver lagt på bandleder Steve Harris som disker med en masse sjove og informative anekdoter fra den tid, men også alle de øvrige bandmedlemmer kommer til deres rette med en masse aldrig før fortalte historier. Derudover har man som et lille ekstra guf fundet en bootleg frem fra bandets release party til deres debut plade som indeholder en masse af de mere obskure Maiden numre som "Another Life" og "Charlotte The Harlot". Men det er ikke alt, der er desuden TV optrædener og en BBC film om Maiden. Ved siden af dette er der også bandets videoer fra tiden og en masse af små ekstra små klip og fotogallerier. Med en spilletid på over fem timer er det lykkedes Maiden at lave den ultimative dokumentarfilm og med udsigten til flere af denne slags, kan jeg kun glæde mig som et lille barn til jul. Dette er et pligtkøb for alle der bare har en smule tilovers for et af verdens bedste Heavy Metal bands.

Kommentarer (6)

Ole Bach

Indlæg: 236

Bomme me lum

Bomme me lum

rth

rth

Tidligere anmelder

Indlæg: 14

I throw myself to their mercy

I throw myself to their mercy...

Best fuckin band ever.....

Ole Bach

Indlæg: 236

Det vil jeg nu ikke

Det vil jeg nu ikke sigeeeeeeeeeeeeeeeeee,men det er smag og behag

heavy kurt

Indlæg: 6

Endelig blev den anmeldt!!!!

Endelig blev den anmeldt!!!!
håhå den er bare svine fed den her....man får virkelig noget for pengene......Worlds greatest Metal band ever!!!!!!!!!!!

heavy kurt

Indlæg: 6

forresten....fed andmendelse.

forresten....fed andmendelse......og lækkert med topkarakter!!!!

Mads Jeppsen

Anmelder

Indlæg: 49

Den lyder fed...

Den lyder fed...

Men jeg vil da lige nævne at Maiden: Japan også blev udgivet på bånd. Ved dog ikke om det så bare er i bootleg kredse, for hvis det er sådan, så er du tilgivet ;-)

Mads