Med sådan et valg af album titel der ledsager denne udgivelse, skal man vist være Manowar fan for at kunne tage det bare nogenlunde seriøst. Det er jeg heldigvis, og jeg har nu heller aldrig holdt mig tilbage for at hylde min egen ’trueness’. Apropos trueness kan det i øvrigt oplyses, at det pænt grimme cover er lavet af Iron Maiden's trofaste hof kunstner, Derek Riggs. Det kan umiddelbart ikke ses, og sandt at sige er det knapt så rædderligt som Maidens cover på "Dance Of Death" (en ufrivillig morsom grafisk ugerning der stadig slår det meste af det mislykkede). Navnet Impellitteri har jeg stødt på i forskellige sammenhæng, jeg har bare aldrig bidt synderligt mærke i hans musik. Herpå er der tale om vaskeægte metal, der dog på ingen måde hverken overrasker eller fornyer - men i bund og grund er der tale om godt håndværk. Jeg havde faktisk forventet hans spillestil var mere typisk "se-hvor-hurtigt-jeg-kan-spille", men i stedet er der tale om et hav af stålstramme riffs med veltilrettelagt solo oven på. Så gør det måske ikke så meget at et nummer som "The Kingdom Of Titus" mange steder lyder ustyrligt meget som In Flames. Dette er bare et lille eksempel på at der bydes på sager, man måske synes brugt i andre bandsammenhæng. Curtis Skelton er ingen svimlende dygtig vokalist, men hans sang fungerer sgu egentlig meget godt til den melodiske heavy tråd herpå. Den både musikalsk og tekstmæssige platte "Punk" besidder en vis underholdningsværdi når der er røget lidt for meget bajs indenbords – men vi snakker et nummer helt nede på niveau med Kid Rock. Ellers er der generelt tale om en udmærket metal skive, der hverken gør fra eller til i det store hele. Ved godt det ikke har noget med musikken at gøre, men prøv lige at tjekke det bandbillede inde i bookletten. Hahaha, hold kæft en flok aber at se på.