Meget kan siges om dette legendariske danske dødsmetalband - og meget er blevet sagt, men en ting er sikkert Illdisposed lever stadig. Illdisposed har været i stand til at holde sig i live, siden de i starten af 90erne var en del at den første bølge af danske dødsmetalbands og var med til at definere vores dødsmetalscene herhjemme med klassikeren som "Four Depressive Seasons" fra 1994.

Hemmeligheden er, at Illdisposed udvikler sig konstant, og de har en evne til altid at følge med metalgenrenes udvikling og stadig være skelsættende.

På dette deres tiende album fokuseres der på melodi, groove og elektronik. Det fleste numre ligger i et middelt tempo (med de hurtigere "Step into my Winter", "Sunday Black" og "Alone" som undtagelser) og bygger på en kombination af groovy, nogle gange næsten rockede, riffs og diverse elektroniske effekter og andet keyboard-halløj (lidt henad det australske metalcore band anime Fire, som Tue Madsen, der har produceret "There Is Light...", også har arbejdet med).

Hvor jeg synes, at mange af de groovy og rockede riffs og de mere uptempo melodeath-numre er ganske vellykkede, må jeg indrømme, at jeg også synes, at denne skive er lidt for poleret og pæn i det, og at musikken generelt er sovset for meget ind i elektroniske effekter - og jeg ville nok have foretrukket nogle flere lidt mere old school elementer fra brutalt dødsmetal.

Men sådan er det med Illdisposed. De ændrer og udvikler sig hele tiden, og på denne skive leverer de altså melodisk og groovy dødsmetal med appel til fans af moderne metal, og det skal nok blive en stor succes.