I (h)østen stiger solen op

Høstsol er et svensk/finsk/norsk projekt anført af kongen af edgelords, nemlig Nicklas Kvarforth kendt fra det svenske dsbm-band Shining. Länge Leve Döden er gruppens første reelle udgivelse udover en split, de lavede tilbage i 2020 sammen med netop Shining. Selv før man har hørt musikken på albummet, ved man allerede qua en kombination af Kvarforths CV og albummets titel præcis, hvilken slags musik man går i møde: nemlig iskold, depressiv, nihilistisk og misantropisk black metal af den gamle nordiske skole.

Hverken retro eller moderne

Ganske vist er Länge Leve Döden et moderne forsøg på at kanalisere den klassiske anden bølge black metal, komplet med flade trommer og en guitarlyd så diskant og tør, at det skærer i ørene. Men trods denne tydelige kærlighed til genrens rødder har debuten her en forholdsvis moderne produktion samt tilgang. Nu og da sniger der sig for eksempel elementer af post-black a la Bizarrekult ind i mixet, hvilket faktisk er ret så klædeligt og med til at give albummet lidt karakter og personlighed. Dog er disse to karakteristika stadig en mangelvare på denne udgivelse, for selvom gruppen formår at blande retrolyd med moderne produktion, er dette et album, der hurtigt drukner i den konstant voksende bunke af black metal-udgivelser. Ligeledes lider albummet af, at det først – for alvor – kommer i gang på det tredje nummer, ”Länge leve den ansiktslöse mördaren”, og da der kun er seks numre, er dette ret sent at få fingeren ud. Heldigvis er det et fremragende nummer med sin blanding af Afsky-riffs og Burzum-synth, der begge bliver akkompagneret af Kvarforths lidende vokal. Man kan mene om manden, hvad man vil, men han er nu engang en fremragende black metal-vokalist.

Men trods det der virker på Länge Leve Döden, så er slutresultatet stadig en middelmådig og kedelig omgang. Den er ikke retro nok til at vække de nostalgiske følelser eller til at omfavne den romantiske forestilling om den ægte, trve black metal – ej heller er den moderne eller nytænkende nok til at imponere eller appellere til dem, der fortrækker deres black metal med rullekrave og havremælk.

Overordnet set er der ikke noget galt ved Høstsols debut, men der er virkelig heller intet, der er værd at fremhæve, da der er et utal af bands, der gør præcis det samme på godt og ondt.

Undskyld, hvem sagde I, at I var?

Det er små 11 dage siden, at Länge Leve Döden udkom, og trods sin kendte frontmand har jeg ikke set nogen andre magasiner, store som små, nævne Høstsol med så meget som ét enkelt ord. Det er der absolut også en grund til, for det er ikke nødvendigt at høre denne udgivelse, men lad mig igen understrege, at der ikke er tale om et dårligt værk (hvis bare!), men et komplet og aldeles ligegyldigt værk. Jeg ved ikke engang, om jeg vil ønske Kvarforth & Co. bedre held næste gang, for jeg er ikke sikker på, at jeg vil gide give dem en chance til – der går næppe længe før, jeg har glemt alt om dette band og denne udgivelse.