Græskarhovedernes sidste album var et overordentlig ambitiøst foretagende, derfor har man denne gang satset mere på kød og kartofler i stedet for Foie Gras og frølår. Det vil sige man satser mere på det velkendte og er knapt så eventyrlig musikalsk som sidst, men dette betyder jo heller ikke per automatik at det er ringere af den grund. Faktisk synes jeg at "Gambling With The Devil" holder ligeså meget, hvis ikke endda en smule mere, end "Keeper 3". Grundlæggende er dette album i den samme kurv som "Better Than Raw" eller "The Dark Ride", hvilket garanterer for en solid gang Speed/Power Metal med tysk kvalitetsgarantistempel på. Læggende ud med en intro som man kender fra Helloween, hvor man får understøttelse fra Onkel Biff fra Saxon, hvilket er en smule underlig at man kun beder manden om at indtale en intro i stedet for en duet hvilket ville have været en smule mere spændende. "Kill It" er derimod en Helloween knallert af super kvalitet, knald på verset, melodisk bro og et omkvæd der sjovt minder mig om Manowar’s "Battle Hymn". Den efterfølgende "The Saints" er mere i samme retning, dog ikke så stærk som "Kill It". Men den flotte halvballade "As Long As I Fall" er derimod en rigtig fed sang, der vinder en over med dens fine balance mellem Heavyness og følelsesladede. Og sådan kører pladen i en god harmoni mellem uptempo, midtempo og det mere afslappende, hvor af højdepunkterne er "Paint A New World", "The Bells Of The 7 Hells" og "I.M.E." er blandt topscorerne.