Hawkwind er et gammelt britisk progressivt band med rødder i den engelske syrerockscene. De betegnes, sammen med David Bowie, af mange som spacerockens pionerer og har udgivet et hav af albums og andre udgivelser siden 1970. Deres fokus er, og har altid været, på det psykedeliske, og, selvom de da løbende har opdateret deres musik, så er det stadig det psykedeliske og det syrede, der er de primære elementer på Onward.
Skiven kan på ingen måde siges at være et metal-album og, selvom, der da er nogle hardrock-elementer rundt omkring, i form af forvrængede guitarer og en tung Black Sabbath-agtig bas (som i "Seasons", "The Hills Have Ears", og prog-syrerockeren "The Mystery Track") så er hardrocken blot et element ud af mange andre, der dukker op på denne skive. For eksempel er "Death Trap" nærmest punket, og "Mind Cut" er et akustisk nummer, mens "Southern Cross" er et instrumentalt nummer med elementer fra Latin-baseret fusionsjazz, og "Electric Tears", "Howling Moon" og "Trans Air Trucking" nærmest er ovre i noget atmosfærisk soundscape-noget. Andre numre, som "The Prophecy" og "The Drive By" er mere ovre i noget alternativ rock. I stort set alle numrene dukker der spøjse og syrede keyboard-elementer op, og dette er en fast del af Hawkwinds spacerock-lyd. Der er også en del eksperimenteren med electronica-elementer, og til tider nærmer Hawkwind sig noget, der minder lidt om The Prodigy eller David Bowies i øvrigt udmeærkede Earthling.
Mange af numrene har den samme drive, og der er som sagt meget fokus på atmosfære og psykedelia - selvom det er en opdateret 2012-psykedelia - og jeg tror at, hvis man ikke lige er til den slags musik, så er hele 17 numre meget at tygge sig igennem. Man kan selvfølgelig høre skiven et nummer ad gangen, hvis man ikke har tålmodighed til mere. Jeg synes, at Onward er et interessant progressivt rock-album, men jeg tvivler på, at det vil appellere til det gængse metalhoved. Er man dog et metalhoved, der tilfældigvis også kan lide syrerock og progressiv rock, så tjek da endelig Hawkwinds trippede lysårsaffære Onward ud.
Som en lille note skal detl nævnes, at selvom vi ikke har med et metalalbum eller et metalband at gøre, så er Hawkwind måske ikke helt uden interesse for metalskaren. For det første hører bandet til en tidsperiode, hvor den progressive rock var i fuld opblomstring, og Hawkwind er blandt de mange progressive rockbands, der har inspireret efterfølgende generationer af metalmusikere. Og, som et andet punkt, så er Hawkwind jo et band, som ingen ringere end Lemmy slog sine folder i i tidernes morgen, før han dannede Motörhead.
