Når bands med en etableret lyd prøver at forny sig har det for det meste kun to mulige resultater; enten fejler man fuldstændigt og skaber vrede hos fanbasen (se Metallica, Judas Priest) eller man formår at forny sig samtidig med at man vedholder sig de gamle fans' loyalitet (se Paradise Lost, Amorphis, Entombed, Slayer). Om de svenske Thrashere her falder i den ene eller den anden grøft vil jeg ikke udtale mig om, det vil tiden kun vise, men jeg er dog mere forundret end jeg er begejstret over deres nyeste udspil. Den vellidte aggressive thrash stil a'la Dark Angel og Slayer er mestendels veget til fordel for en stil der kunne beskrives som Metallica meets Metalcore meets Industrial. Især åbner duoen "The Premonition" og "The Flood" minder en om Metallica anno "...And Justice For All", selvom man ikke helt slipper sin egen identitet på disse numre. Værre bliver det med numre som "The Fallout" og "The Stain", hvor der endda forekommer en slags Trip Hop trommer, der for min del er med til at tage entusiasmen over denne skive. Desuden er de mere traditionelle numre aldeles ikke af vanlig standard, det hele lyder mere fremprovokeret end ærligt håndværk. Der er dog stadig gode numre at finde på "The Dead Eye", som "The Flood", "The Crowning" og den monumentale "The Guilt Trip". Sidstnævnte er det eneste eksperiment der i mine er lykkedes bandet, de fleste andre nummer ender med en dårlig eftersmag i munden på en. "The Dead Eye" er muligvis den mest kontroversielle Metal skive i år, så må vi se om det lykkes for bandet at holde succeskursen man satte med deres forrige skiver.