Åh, at være ung igen

Livet er ikke nemt, når man er 14. Stemmen er i overgang, håret og tøjet er forkert, man er genert, og så skal man tilmed begynde at overveje, hvad man vil lave resten af sit liv. Man kan ikke fortænke nogen i at overveje at give det hele fingeren og bare stikke af. Men man kunne også bruge tiden på noget mere fornuftigt som for eksempel at kaste sig over ekstremmetallens finurlige verden. Det har 14-årige Anton i hvert fald gjort. Bevæbnet med guitar, trommer og bas har han startet sit eget projekt Hajn. I december 2019 udgav han singlen ”Nut” med Niklas Lykke fra Livløs på vokal, derefter stak et par prominente navne fra den danske metalscene hovedet indenfor, og det er der kommet ep’en EP ud af.

Absolut intet tegn på teenagesløvsind

Ep’ens fire numre gæstes af Marika fra Xenoblight, Martin fra Polars Collide, Simon fra Baest og Mikkel fra Fordærv. Ud fra dette kan man nok allerede gætte sig til, at det er dødsmetal, som Hajn har givet sig i kast med – nærmere bestemt den mere thrashede og old school-lydende del af genren. Ikke ligefrem en nyhed på den danske scene, men at forvente en fjortenårig startede med et black metallisk harsh noise-projekt, havde nok også været at skyde sig selv i foden.

Ep’en sparkes i gang af ”Same Level”. En arrig satan der kommer bragende med fråde om munden, hvilket kun understreges af Marika Hyldmars lettere maniske vokal. Hvilket gør sig gældende for hele ep’en, at numrene er som skræddersyede til den pågældende vokalist. ”I Will Stand Against” er en lidt langsommere sag, men med en damptromle af en rytme slår den cirka lige så hårdt, som man vil forvente, en lussing af den gode Martin Borre ville gøre. ”Reach the Top” og ”Pain Train” med henholdsvis Simon Olsen og Mikkel Lau er noget mere ens, dog er førstnævnte fængende som bare pokker, og i forbifarten kunne man godt forveksle det med et reelt Baest-nummer. Så hvis Baest en dag mangler en afløser for enten Svend eller Lasse, så kan de snildt give Anton et kald.

At ”Pain Train” minder lidt om en langsommere udgave af ”Reach the Top”, er lidt træls, men det betyder skam ikke, at det er et dårligt nummer. Men nu Mikkel Lau er mest kendt fra Fordærv og ikke Bloodgutter, kunne man godt have brugt bare en lille smule grind-hærg. Det er jo heller ikke, fordi der er noget specielt nyt og imponerende ved thrashet død. Men nu skal vi ikke glemme, at Hajns bagmand kun er 14, og når mange af hans jævnaldrende nok er travlt beskæftiget med et ”håndarbejdsprojekt” under samme titel som Hajns førstesingle, så kan man ikke andet end at tage hatten af for Anton.

Mere hegn fra Hajn, tak

Set med meget kritiske briller er Hajn og EP ikke noget, der får den danske metalscenes korthus til at vælte. Det er thrashet død, som Hatesphere og andre har spillet i en menneskealder. Det der dog gør, at projektet fortjener en hel del opmærksomhed er, at det er en knægt på kun 14, der står bag. At Anton på så kort tid har nået dette niveau, er intet mindre end imponerende, og at han har formået at få fire så fornemme vokalister med på ep’en, er et kæmpe skulderklap. Så bare rolig, den danske metalscenes fremtid er i gode hænder.