Introduktion

Svenske Gormathon har været på banen siden 2009 og spiller melodisk death metal, der ligger i den tungere ende af skalaen, med indspark fra flere andre genrer – heriblandt 80´er heavy metal, thrash og viking/folk metal.
Gormathon udgav i 2010 debut albummet Lens Of Guardian, og i 2012 først singlen Land Of The Lost og senere EP´en Celestial Warrior.
Nummeret ”Land of the Lost”, som du også kan se videoen til nedenfor, er også at finde på bandets seneste studie album, Following The Beast, der udkom den 26. september i år, og som er bandets andet studie album, men samtidig også første udgivelse via Napalm Records.

Gennemgang

Following The Beast består af 12 numre, der strækker sig over i alt 47 minutter.
Albummet byder på tunge, groovy numre, hvor der er en super fin balance mellem instrumenterne: Guitarer, bas og trommer kører på samme level, og matcher hinanden 100 % i forhold til dybde og sprødhed i lyden. På stort set samtlige numre får vi energiske og pulserende trommer, der suppleres af tunge og kompakte guitar riffs, fyldig bas og præcise guitarsoloer.  
Tony Sunnhag leverer – på trods af, at det er ganske tydeligt at spore den svenske accent - en lækker alsidig vokal, hvor han byder på alt lige fra en forholdsvis clean vokal ind over sprød og dyb vokal i bedste viking stil til lækker growl – alt sammen spiffet op med lidt korsang a´la folk sing along. Men jeg holder helt klart mest af at lytte til Sunnhags sprøde vokal og dybe growl, da der er enkelte steder, hvor den rene vokal ikke er helt i skabet.

Nogle numre på albummet er mere fremtrædende end andre. Hertil hører ”Land of the Lost”, som jeg allerede nævnte i introduktionen. Nummeret har både iørefaldende refræn og omkvæd, plus at der først lægges ud med tunge toner – især med fokus på bassen, hvorefter der ”blødes op” og skiftevis køres let og opløftende melodisk guitar, der går i spænd med refrænet, samtidig med at bunden stadig består af bl.a. tunge og kompakte trommer.
Blandt de numre, som man hurtigt hæfter sig ved, er også ”Break the Chains” og ”World of Sin”, der begge har en kompakt, groovy lyd og super god, tung rytme – og så er der en utrolig dyb og sprød vokal på versene, plus nogle ganske fængende omkvæd, som har et touch af ”battle hymn”.

Men der er også numre at finde på albummet, der kræver tilvænning – især ”Warlords of Doom”, der byder på vers, der lyder ret Motörhead / Ace Of Spades-agtige, og som brydes med en gang folk brummen, før der skiftes over til omkvædet, der som sådan er OK – men hvor vokalen også kræver tilvænning. Dette gælder også nummeret ”Into Oblivion”, hvor den rene vokal enten er lidt for tynget af den svenske accent eller generelt bare har en lyd, der ikke rammer helt plet. Men vi er i småtingsafdelingen, og under stregen er det slet ikke så tosset hvad Gormathon disker op med på dette album.

Konklusion

Gormathon har med Following The Beast leveret et stærkt og interessant album.
Albummet ligger i den tunge ende af genren, og indeholder tydelige elementer af viking og ”true” metal. Både instrumenter og vokal har en ekstremt sprød lyd, og produktionen er virkelig i orden.
Det er især Tony Sunnhags vokal, der gør albummet interessant og alsidigt, på trods af, at der er steder, hvor den svenske accent er lidt for gennemtrængende.
Og så er der absolut ikke en finger at sætte på bandets øvrige medlemmers præstationer... Lad os endelig høre mere til disse svenske gutter!