Endnu et tysk band, der prøver at lyde som nogen andre...
I 2004 blev God's Army født. Det tyske band måtte dog holde en ufrivillig pause da trommeslager Mark Cross forlod bandet, samtidig med at altmuligmand John A.B.C. Smith kom ud for en alvorlig trafikulykke. I 2012 blev de dog gendannet, denne gang under navnet God's Army A.D., og nu udgiver de så deres første album.
Bare lige for at få det på plads med det samme; Der er intet religiøst over dette band! De tyske herrer tager derimod afstand fra religion, og mener at det egentlig kun er via heavy rockens kræfter, at guddommelighed kan opnås(!), trods dette har de dog stadig valgt at kalde sig for God's Army A.D...! - så fik vi det på det rene. På denne selvbetitlede debut langes der klassisk New Wave of British Heavy Metal (NWoBHM) over disken. God's Army A.D. har studeret deres inspirationskilder med de skarpeste briller de kunne finde. Tvillinge-guitarerne, sangstilen, harmonierne og melodierne er alle i tråd med hvad der er kommet fra bands som Judas Priest og i særdeleshed Iron Maiden de sidste mange år, og det blandes af og til med lidt elementer af melodisk speed metal. God's Army A.D. leverer varen på delvist fornuftig vis. Deres passion er stor, og det kommer tydeligt til udtryk på pladens otte numre, som eksekveres med et forrygende drive. Men desværre er deres passion også så stor, at det går ud over variationen af deres materiale. De er meget låste i deres tilgang til genren, og efter tre numre har man en fornemmelse af, at man har hørt alt hvad de kan. Produktionen kunne også være en del bedre - det overordnede lydbillede er på ingen måde særligt gennemarbejdet, og især guitarerne lyder ganske enkelt ikke særlig godt. Læg dertil at forsangerens tyske accent er vanvittig tyk. Dette generer måske ikke de fleste lyttere, men undertegnede begyndte efter få minutter at se Arnold Schwarzeneggers heavy-tvilling for sig - desværre en lidt mere komisk end god oplevelse.
Denne skive havde gjort sig nogenlunde som en demo eller en EP hvis tre-fire af sangene havde været skåret fra, men som et full-length album er materialet og produktionen simpelthen ikke bæredygtig nok. God’s Army A.D. vinder på deres passion for genren, men så er der ærligt talt heller ikke mere i dem.
Gods Must Be Crazy - Skivens fedeste