Barbarernes tid

En trykket stemning har længe fyldt luften, og hele pladsen har en aura af krig og ødelæggelse omkring sig – det er tid til det endelige slag. Hæren er samlet, moralen er høj, og fjenden har kun én højborg tilbage. Når den er faldet, vil imperiet ligeledes falde, og så kan den nye æra begynde! En tid hvor barbarerne vil herske, og friheden vil vende tilbage, for tyrannernes åg vil være endegyldigt knækket, og den rette leder vil føre os alle mod en bedre fremtid. De 2200 vagter har ikke en chance, den mægtige barbar hær får hurtigt skubbet dem til side, og indtaget højborgens midte og fjernet de falske idoler – og nu er den store leder, den mægtige Q-Shaman klar til at tale… Hov, nej vent lidt! Det er mig, der har lavet en kæmpe fejl, det beklager jeg! Det her album handler jo om, da hunnerne forsøgte at indtage Rom, ikke om angrebet på Capitol Hill forleden – min fejl! Men at forveksle hunnerkongen Atilla med Q-Shaman er jo en fejl, vi alle kan begå!

Romerriget fra A til Å

Gates of Doom er fra Italien og beskriver sig selv som et ”epic black/death metal-band” – hvilket faktisk er en utroligt passende beskrivelse. Selvom de har eksisteret siden 2012, så er Aquileia Mater Aeterna deres første fuldlængde udgivelse. Vi har at gøre med et konceptalbum, og da de gæve musikanter alle er fra støvlelandet, så er konceptet det mest oplagte overhovedet, nemlig Romerriget. Albummet forsøger via sine syv sange at gennemgå det enorme riges historie fra Romulus og Remus til plyndringen af byen i 410 e.Kr. Stilistisk set er vi utrolig langt fra de former for metal, vi oftest forbinder med Italien, vi er nok nærmere et sted mellem Sverige og Polen tilsat en snert af den form for dødsmetal, vi ofte får fra Nederlandene i form af for eksepmel Asphyx eller God Dethroned. Mest af alt minder Aquileia Mater Aeterna mig om Decameron fra Throne of Heresy, for nok er vi ude i en blanding af death og black, men der er også plads til både lidt thrash, men også de store armbevægelser som vi har lært, at italiensk metal altid kommer med. På ”I, The Eagle, The Strength, The Power” er der også lidt folk ind over i form af strubesang og mere traditionelle folkeinstrumenter, hvilket uden tvivl er med for at repræsentere diverse steppefolk som hunnere, skytere og alanere, der alle var en torn i øjet på Rom – og det er en detalje, jeg knuselsker, for det er sgu smart tænkt!

Som historielærer med en forkærlighed for steppekrigere og jernalderen, så kilder Aquileia Mater Aeterna alle de rigtige steder, og når vi samtidig har at gøre med et band, der har formået at skabe syv utroligt velskrevne og velkomponerede numre – ja, så er det svært at få armene ned.

Der er ikke just en mangel på blackened death metal-bands, men Gates of Doom tilføjer genren et skud energi og innovation i form af deres italienske mindset. Det er ikke nok med blastbeasts og tremolo riffs – nix! Der skal også være sweeps, læssevis af guitarsoli, spoken word-passager og akustiske elementer – vi mangler bare køkkenvasken!

De er skøre de romere

Vi er kun otte dage inde i 2021, og allerede har vi fået et værk som Aquileia Mater Aeterna – det var ligegodt pokkers! De kære romere har arbejdet på det her album i små otte-ni år, og jeg må sige, det har virkelig været tiden værd – for hold da lige godt op, hvor det dog bare virker! Det er utrolig bekræftende, at nye bands er villige til at bruge den tid, det kræver, på at få skabt sand kunst – så ave Gates of Doom, ave!