Futures End er et nyt amerikansk band, der spiller en heftig omgang progressiv powermetal à la Symphony X og Pagan's Mind men med et meget anderledes, personligt melodiarbejde, der trækker linjer til både Alice in Chains - særligt i de mange to- eller flerstemmige vokalpassager (hør f.eks. den omkuldblæsende åbner "Relentless Chaos" eller "Remembering Tomorrow") - og somme tider Psychotic Waltz (lyt f.eks. til omkvædet på "Your Decay").

Teknisk er Futures End supersolide. De er heller ikke helt uerfarne: Bassist Steve DiGiorgio har en fortid i bands som Death og Iced Earth, og ligesom trommeslager Jon Allen har han været en del af rytmegruppen i Testament, Vintersorg m.fl. De to guitarister Marc Pattison og Christian David Wentz har mest fungeret som sessionmusikere for forskellige kunstnere, mens forsanger Fred Marshall bl.a. har sunget på Zero Hours "A Fragile Mind"-album.

På nær den ret uinteressante, ensformige powerballade "Beyond Despair", er alle numre på bandets debut "Memoirs of a Broken Man" efter min mening fede. Ud over de allerede nævnte er numre som de episke "Inner Self" og "Forsaken" eller de stærke, hook-orienterede "Share the Blame" og "Terrors of War" (hvor Symphony X-inspirationen skinner igennem) medrivende, progressive energieksplosioner med en perfekt balance mellem teknisk lir og musikalsk dybde.

Bortset fra førnævnte "Beyond Despair" er det eneste, jeg har imod dette album, at Marshalls vokal kører meget i den samme lydstyrke og det samme stemmeleje hele albummet igennem - der bliver sunget igennem for fuld hammer, hvilket er fint nok, men hvis man ikke lige har hjernen indstillet på at springe rundt og spille luftguitar, kan det godt blive lidt trættende at høre albummet fra ende til anden. Men løsrevet er næsten hvert nummer en perle. (Hertil regner jeg ikke bonusnummeret, en coverversion af Iron Maidens "Powerslave", som dog ikke er dårlig.) Futures End er omgående tilføjet min eksklusive liste over bands, jeg holder forventningsfuldt øje med i fremtiden.